Aktivitet

Planetløb

Aktivitetsinformation

Klassetrin

2. – 3.4. – 5.6. – 7.

Bevægelse i fag

GeografiMatematikNatur/teknologi

Tid

20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Planetløb

Formålet med planetløb er. at eleverne lærer om størrelsesforhold og afstande i solsystemet.

Underviseren finder materiale om planeterne, som bliver kopieret til eleverne. Brug eventuelt Niels Bohr Instituttets hjemmeside, hvor der er nogle simple beskrivelser af planeterne i solsystemet.

Del eleverne op i ti grupper, og lad grupperne få udleveret en planet hver, som de skal lære lidt om. Eleverne skal forberede en kort forklaring på, hvordan deres planet opfører sig, og hvad den er lavet af.

Tag derefter ud på et planetløb, så eleverne kan få en fornemmelse af de store afstande i solsystemet. Begynd ved solen (på skolen). Lad eleverne, der har solen, fremlægge deres viden. Fra solen, som er en stjerne, bevæger man sig nu ud i solsystemet. Næste planet er Merkur, som er 29 meter væk iflg. nedenstående målestok. Gå eller løb de 29 meter, som enten kan måles, mens eleverne bevæger sig (kan være målt på forhånd). Eleverne med Merkur fortæller så, hvad de ved om planeten. Gå derefter til Venus osv. – sådan fortsættes indtil Pluto.

Brug eventuelt følgende, webbaserede ruteopmåler, hvis ruten skal opmåles på forhånd www.iform.dk (vælg ruteplanner).

Vær opmærksom på, at der skal bruges tid til at komme de tre km hjem igen, hvis ruten er lavet væk fra skolen. Til gengæld giver denne ruteform det bedste billede af planeternes placering og indbyrdes afstand.

Såvel solen som planeterne er i denne øvelse angivet og placeret i målestoksforholdet 1: 2.000.000.000.

  • Merkur: Afstand fra solen 29 m (ca. 58.000.000 km)
  • Venus: Afstand fra solen 54 m (ca. 108.000.000 km)
  • Jorden: Afstand fra solen 74,8 m (ca. 150.000.000 km)
  • Mars: Afstand fra solen 114 m (ca. 228.000.000 km)
  • Jupiter: Afstand fra solen 389,2 m (ca. 779.000.000 km)
  • Saturn: Afstand fra solen 716,5 m (ca. 1.433.000.000 km)
  • Uranus: Afstand fra solen 1436 m (ca. 2.872.000.000 km)
  • Neptun: Afstand fra solen 2247,5 m ( ca. 4.495.000.000 km)
  • Pluto: Afstand fra solen 2934,8 m (ca. 5.900.000.000 km)

Den nærmeste stjerne i forhold til solen befinder sig 4,5 lysår væk, dvs. i en afstand af 42.573.600.000.000 km.

Eleverne kan desuden tegne planetens størrelse og evt. klippe dem ud, så de kan sammenligne planeterne og lægge dem op i solsystemet, når de vender tilbage til klassen. Disse er også i målestoksforholdet 1: 2.000.000.000

  • Solen: Diameter 69,6 cm
  • Merkur: Diameter 2,4 mm
  • Venus: Diameter 6,1 mm
  • Jorden: Diameter 6,4 mm
  • Mars: Diameter 3,4 mm
  • Jupiter: Diameter 7,2 cm
  • Saturn: Diameter 6,0 cm
  • Uranus: Diameter 2,6 cm
  • Neptun: Diameter 2,5 cm
  • Pluto: Diameter 1,2 mm

Materialer

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning