Forside/Aktivitetsdatabase/Sanseaktiviteter med yoga

Aktivitet

Sanseaktiviteter med yoga

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Dansk Sprogfag

Primær formål og fokus

Læring gennem kroppen

Klassetrin

2. – 3. 4. – 5.

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Denne aktivitet er en kreativ og æstetisk læringsaktivitet, hvor man skal sanse sig selv og omsætte det til ord eller tekster. Øvelsen kan være en opsamlingsøvelse til arbejde med tillægsord eller udsagnsord. Den kan også bruges til at skabe fx rim og remser, hvis i arbejder med at anvende indtryk og omdanne til udtryk. 

 

Lav en yogasekvens med dine elever, husk at være med selv i selve yogaen. Du kan fx bruge nogle af de sekvenser du kan finde på youtube.

https://youtu.be/QfYJ2m6qHIE

https://youtu.be/NlnLLWViBsA

 
De foreslåede sekvenser er ret korte 3-4 minutter. Hvis dine elever er klar til en lidt længere sekvens vil der være mere at arbejde med. Så kan I vælge en hel serie, fx ”floden” https://youtu.be/oW7e3zSrXXo, der varer 16 minutter. Her er det godt at have en måtte eller andet underlag at lave øvelserne på.

 

Undervejs i serien kan I indsamle sansemæssige indtryk hver især. Eleverne skal mærke efter hvordan kroppen føles. Dette kan være ord, fx tillægsord, der bygger på de kropslige indtryk de får undervejs, fx blød, flydende, afslappet eller følelsesmæssige, fx glad, koncentreret eller opstemt.
Hvis en enkelt sekvens ikke er nok, så gentag endnu en og lad dem skrive flere ord ned. Det handler om at lære at mærke efter og omsætte det til noget danskfagligt.

 

I kan også bruge jeres yoga oplevelse til at lave sætninger, hvor udsagnsordene er vigtige. Dette kan laves i par. Parrene kan læse deres sætninger op for hinanden, mens de står i en af yogastillingerne.

 

Fx Jeg følte mig som en ørn. (Eleverne står i Ørnens stilling)
Hvis I arbejder med rim og remser kan opgaven lyde på at man skal lave et rim med de oplevelser yogaen har givet én.
I kan også prøve at lave yogaen uden billede, men kun med lyd-instruktion. Er der forskel på hvilke billeder og sanseindtryk man får. Her kan I tale om modaliteter.

 

 

Aktiviteten er udviklet i samarbejde med Active Active School v/ Københavns Professionshøjskole og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Søgning