Sjippetovsstafet (Løb)

Sjippetovsstafet
Formålet er, at eleverne får pulsen op gennem en løbestafet.
Sjippetovsstafet laves på stafetbaner af ca. 20 m. , som markeres med kegler. Eleverne inddeles i lige store hold med 4 til 6 på hvert hold.
Hvert hold får udleveret et sjippetov. Den første på holdet løber ud og tilbage med sjippetovet. Når den første kommer tilbage, samles nummer to elev op, så nummer et og to begge holder i sjippetovet og sammen løber ud og tilbage. Dette fortsætter, indtil alle på holdet er samlet op. Når hele holdet er samlet op og har løbet ud og tilbage, sættes den første af osv. Stafetten slutter, når den sidste på holdet har sat resten af holdet af og har løbet sidste tur alene.
Materialer
- Kegler
- Sjippetove
Denne leg er en del af projektet PULS