Aktivitet
Smæk et resultat
Smæk et resultat
Formålet er, at eleverne træner at modtage enkle mundtlige informationer med matematikfaglige udtryk og herefter anvende enkle regnestrategier med hovedregning.
- Eleverne deles i fire hold. Hvert hold udstyres med en fluesmækker. På tavlen (eller andet sted) placeres ark med tal fra 0-10 til hvert hold. Evt. kan man blot skrive det med kridt på tavlen.
- Underviseren trækker et regnestykke og siger det. Så snart stykket er sagt, må eleverne løbe. Den, der først “klasker” det rigtige resultat, får 1 point. Alle elever går tilbage til rækken.
- De næste elever i rækkerne sendes af sted osv. Holdene må gerne hjælpe hinanden med at finde det rigtige resultat, før der smækkes.
Materialer
- Fluesmækkere
- Talkort (eller talkegler, hvis øvelsen udføres udendørs)
- Kort med regnestykker(hvor forskellige regnearter indgår)
Variation og deltagelsesmuligheder
- Lav flere baner for at mindske kø og risiko for sammenstød.
- Differentier opgaven ved at give hver gruppe et ark med regnestykker i forskellig sværhedsgrad. Den næste i gruppen skal læse regnestykket for den, der skal løbe.
- Eleverne kan enten arbejde individuelt eller sammen med hinanden.