Aktivitet

Stjerneord

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Dansk

Primær formål og fokus

Forståelse og anvendelse

Klassetrin

4. – 5. 6. – 7.

Tid

30+ min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Fordel ordkort under de fem talkegler i en stjerne. Der må gerne være forhindringer (kravl over/under bord/stol fx) undervejs ud mod stjernens spidser.

 

Eleverne er sammen i par. Parrene slår med terningerne og løber til den kegle, tallet viser. Slår man seks, må eleverne selv vælge ordklasse. Parrene skal hente et kort fra hver ordklasse. Hvis de slår det samme tal med terningen flere gange, kan de vælge at bytte deres kort med et andet kort fra samme ordklasse. De må dog ikke kigge på det nye kort, før de er tilbage i stjernens midte.

 

Hvis man ikke ønsker at bytte kortet, løber de blot ud til keglen og tilbage igen.

Løbemåder:
Lige tal: Armkrog med ryggen til hinanden.
Ulige tal: Trillebør eller krabbegang.

 

Når parret har hentet fem ord, skal de danne en lille historie på to-tre sætninger, hvor ordene indgår, og hvor der samtidig fokuseres på tegnsætning. Efterfølgende bytter grupperne historier, og de skal sætte ring om ord fra en bestemt ordklasse alt afhængig af, hvilken ordklasse de har fokus på.

 

Materialer

5 talkegler og terninger med 6 sider/tal. Ordkort (der skal være kort med ord fra alle ordklasser: udsagnsord, navneord, tillægsord, forholdsord og egenavne) i hver sin farve papir.

 

Søgning