Aktivitet
Stopleg
Stopleg
Formålet er, at eleverne lærer at undersøge tilfældighed og chancestørrelser. Eleverne træner statistiske undersøgelser og sandsynligheder.
- Stolene placeres rundt om i klassen svarende til antallet af elever minus én.
- Så tændes musikken, og eleverne danser, løber eller går rundt mellem stolene.
- Når musikken stopper, skal alle forsøge at få en stol at sidde på, men der vil altid være én tilbage uden stol.
- Inden hver dans begynder, skal der tales om, hvad chancen er for, at den der kommer til at mangle en stol eksempelvis har sorte strømper, blå bukser, rød trøje på osv.
- Når den enkelte dans er slut, kan elever og underviser se, hvad resultatet blev i forhold til sandsynligheden. Situationen efter næste runde vurderes igen, inden en stol fjernes, og dansen igen begynder. De elever, der ikke fik en stol, hjælper med at komme med forslag til, hvad der skal vurderes efter hver runde.
Materialer
- Musik og stole