Tryk i beholderen

Der markeres et område (beholderen) på ca. 8×12 (top og bund) meter, alt efter antallet af elever. Eleverne repræsenterer hver især et vandmolekyle og starter i bunden af beholderen. Starttemperaturen er -273 ℃ og eleverne står derfor helt stille og helt tæt samlet (fast stof). Underviseren er termostaten, som styrer temperaturen inden i beholderen.  

Når temperaturen stiger, begynder molekylerne at sitre, og de skubber dermed meget lidt til hinanden. Når det bliver plusgrader, bliver væsken flydende. Det betyder, at eleverne bevæger sig ganske lidt rundt med en lille afstand imellem sig (stadig i bunden af beholderen). Det er de yderste molekyler, som først kommer ”fri” fra isklumpen, og derefter smelter isen udefra og ind mod midten.  

Efterhånden som temperaturen nærmer sig kogepunktet, bevæger molekylerne sig hurtigere og hurtigere, og afstanden mellem dem forøges. Ved gasform bevæger alle eleverne sig rundt i hele beholderen med høj fart. Eleverne kan kun bevæge sig i lige linjer, og når de støder sammen med beholderen eller andre molekyler, ændrer de retninger. Temperaturen skal hæves og sænkes, således at molekylerne bevæger sig imellem tilstandsformerne, hvilket får betydning for trykket inde i beholderen.  

Brug f.eks. disse intervaller: -273℃ / -80℃ / 0℃ / 50℃ /100℃ 

Materialer: 

• Kegler til at afmærke beholderen. 
• Klasselokalet kan evt. benyttes som beholder og døren til at regulere trykket (se variation).