Sanseintegration er det filter i hjernen, der organiserer, sorterer og bearbejder sanseindtryk fra menneskets egen krop og fra omgivelserne. Med en velfungerende sanseintegration er man i stand til at agere hensigtsmæssigt i forskellige situationer.

Arousal, som dækker hjernens vågenhed over for sanseindtryk, og sanseintegration, som er hjernens filter for, hvor mange sanseindtryk, der tages ind, hænger uløseligt sammen. En elev, der tager mange sanseindtryk ind, har et øget vågenhedsniveau og dermed høj arousal, mens en elev med der er modtagelig for få sanseindtryk også vil have et lavere vågenhedsniveau og arousal. En hjerne, der tager for mange indtryk ind, kan fx både lægge mærke til lyden af en sko mod gulvet, lyset, der irriterer øjnene, mærket i tøjet, der kradser lidt samtidig med at den skal lytte efter, hvad læreren siger eller koncentrere sig om at lege godt med en kammerat. Det kan være svært at tage så mange indtryk ind, og hjernen vil kompensere ved at skrue op for hjernens vågenhed (høj arousal), men det er svært at være i i længere tid uden at blive overstimuleret.

Bevægelse kan regulere arousal, da det kan hjælpe hjernen med at regulere de sanseindtryk, som kroppen får og dermed hjernens vågenhed. Ofte forbindes bevægelse med øget arousal, men med den rette bevægelse, der aktiverer muskel-led-sansen eller sænker vejrtrækningen kan bevægelsen være med til at sænke sanseindtrykkene og give en indre ro.