temabaseret idrætsundervisning
Skab meningsfuld og sammenhængende idrætsundervisning
Temabaseret idrætsundervisning
Få dannelsen med i din idrætsundervisning
Når vi arbejder temabaseret i idrætsundervisningen, flytter vi fokus fra taktik og teknik til relationer, dannelse og alt det, der er rundt om idræt.
Idræt er leg, spil, konkurrencer og fordybelse, men idræt er også meget mere end det, og det skal læreren være opmærksom på og hjælpe eleverne til både at se, mærke og forstå.
Idræt spiller en særlig rolle i vores samfund og kultur, for vores sundhed og identitet og ikke mindst for måden, vi omgås med hinanden. Temaer kan hjælpe med at sætte ovenstående i spil i undervisningen, hvilket også er vigtigt i forhold til at undervise eksemplarisk, så eleverne ikke først finder ud af, hvad temaer er, når de skal til afgangsprøven i 9. klasse.
Du vælger selv, om du vil arbejde med udgangspunkt i temaer eller indholdsområder.
Dansk Skoleidræt anbefaler temabaseret idrætsundervisning
Temabaseret idrætsundervisning har nogle klare fordele. Temaerne giver mulighed for at arbejde med flere perspektiver på idrætten, og det kan gøre det nemmere at inkludere alle elever i undervisningen. Det giver eleverne flere deltagelsesmuligheder, og eleverne kan lære noget, som de kan overføre til andre dele af deres liv.
Temabaseret idrætsundervisning er kommet mere i fokus efter at Prøven i idræt blev indført i 2014. Til prøven skal eleverne nemlig sammensætte et praksisprogram ud fra et selvvalgt tema og to indholdsområder, som de trækker. Eleverne skal arbejde med temaet i undervisningen gerne af flere omgange, for at det rigtigt skal give mening.
Alt du skal vide om temabaseret idrætsundervisning
Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om temabaseret idrætsundervisning i grundskolen.
Tematekster til idrætsundervisningen
Her finder du en samlet oversigt over tematekster, som du kan anvende i idrætsundervisningen. Temateksterne er inddelt i forskellige temaer, og der er skrevet normalsider på, så arbejdet med at opgive pensum bliver nemmere. Temateksterne har vi fundet i diverse magasiner, på hjemmesider og nyheder.
Tilgange til temabaseret idrætsundervisning
Fra tema til indholdsområde
Når man vælger tilgangen “Fra tema til indholdsområde”, betyder det, at temaet er omdrejningspunktet for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
Eksempel: Fra tema til indholdsområde
Temaet som omdrejningspunkt
”Fællesskab” er valgt som gennemgående tema i et halvt år på årsplanen. Eleverne lærer hermed, at de gennem forskellige konkrete idrætsaktiviteter kan reflektere over og perspektivere deres kropslige oplevelser og erfaringer til samme tematik. Måske opleves og erfares temaet ”Fællesskab” forskelligt, alt efter hvilket undervisningsforløb (fx bold vs. løb, spring og kast), det bliver brugt til.
Idræt faghæfte 2019
Fra indholdsområde til tema
Modsat den temabaserede tilgang kan man som idrætslærer vælge at gå fra indholdsområde til tema. Det betyder, at man arbejder med udgangspunkt i et udvalgt alsidigt idrætsområde, fx løb, spring og kast eller kropsbasis, hvor temaset kobles på, alt efter hvilket tema, man vurderer passer godt til det valgte forløb.
Eksempel: Fra indholdsområde til tema
Temaet kobles på kropslige og idrætslige aktiviteter
En årgang har lige gennemført et 12-ugers forløb, hvor undervisningsformen har taget afsæt i rotationsprincippet (alle elever har været fire uger ved hhv. natur og udeliv, boldbasis/boldspil samt løb, spring og kast). Som afslutning på forløbet har årgangens idrætslærere valgt at give eleverne et kort oplæg om temaet ”samarbejde” og beder derefter eleverne om i mindre grupper skriftligt at beskrive, hvordan de har oplevet temaet ift. de tre indholdsområder.
Idræt faghæfte 2019
Situationsbestemt tilgang
Den situationsbestemte tilgang kan ses som en udløber eller nuance af de to tilgange. Metoden forudsætter, at eleverne har arbejdet med et givent tema tidligere i idrætsundervisningen.
Den situationsbestemte metode kan være en fordel at benytte sig af, fordi idrætsundervisning ofte er uforudsigelig. Man planlægger undervisningen, men man kan ikke planlægge, hvordan eleverne reagerer på aktiviteterne. Læringen i idræt sker ofte i situationer, hvor man ikke havde forventet det, fordi der i det strukturerede kaos forekommer uventede situationer. Derfor er det væsentligt at være klar til at handle situationsbestemt og trække fx tråde til et tema. I relation til prøven i idræt, så vil denne tilgang hjælpe eleverne til at tænke temaer ind i flere forskellige indholdsområder og aktiviteter.
Eksempel: Situationsbestemt tilgang
Situationen kobles til temaet “Grænser”
To 6. klasser står sammen i en stor rundkreds i hallen. De skal varme op, inden de skal arbejde med nogle boldbasisaktiviteter. På skift skal eleverne løbe ind i centrum af rundkredsen og vise en kropslig opvarmningsøvelse, som klassekammeraterne i rundkredsen derefter skal kopiere i ca. 10 sekunder. Underviseren (Peter) starter og herefter følger tre elever uden problemer, men den fjerde i rækken kigger ned i gulvet og bliver stående. Peter griber situationen og går hen til eleven (Maria) for at anerkende hende i situationen.
Peter: ”Dit kropssprog viser mig, at du ikke har lyst til at vise en øvelse. Er det rigtigt?”. ”Ja”, svarer Maria. Peter: ”Okay, hvad er det, der gør, at du ikke har lyst?”. Maria: ”Jeg synes, det er ubehageligt at stå over for så mange, og jeg kan ikke finde på noget”. Peter: ”Okay, det er helt i orden”. Er det bedre, hvis jeg stiller mig her ved siden af dig, og vi gør det sammen?”. ”Ja”, svarer Maria. Peter og Maria aftaler en øvelse, som de laver sammen.
Yderligere tre elever har ikke lyst til at gå ind i rundkredsen og vise en øvelse. Peter gentager samme procedure som ovenfor beskrevet. Efter opvarmningen afrunder Peter ved kort at minde eleverne om, at de tidligere har arbejdet med temaet grænser. Peter: ”Der var nogle gode eksempler på, hvordan nogle af jer vandrede på jeres sociale grænse. Som vi har talt om tidligere, så er det helt okay at sige nej. Men I skal være klar til at arbejde med jeres grænser, fordi det udvikler jer. Det var I også – det var rigtig flot.” Peter fortsætter: ”Gå sammen med den, I står ved siden af, og tal i et minut om, hvordan vi næste gang kan gøre det mere trygt for alle at gå ind i rundkredsen og vise en øvelse”. Eleverne kommer med flere gode svar. Blandt andet at de næste gang er sammen to og to eller stiller sig i to eller tre rundkredse, så der ikke er så mange, der kigger.
Peter havde på forhånd ikke tænkt over at temaet ”Grænser” skulle blive aktuelt, men nogle elever reagerede uventet på opvarmningen. Peter greb situationen, fordi han kunne se et læringspotentiale for eleverne. Eleverne havde tidligere haft et forløb om grænser, så de kunne hurtigt relatere til det. Det er værd at bemærke, at der i situationen er læringspotentiale for alle eleverne. De elever som havde det fint med øvelsen lærer at nogle af deres klassekammerater har andre grænser end dem selv, og at det fuldt ud accepteret at sige fra, men at man skal være villig til at udvikle sig. De elever som følte sig utrygge lærte, at det er helt okay at sige fra, at de har en idrætslærer der accepterer det, men samtidig gerne vil hjælpe dem med at udvikle sig på det punkt.
Nyhedsbrev