Forside/Inspirationsdag 2025

inspirationsdag 2025

Konference: Trivsel og bevægelse i skolen

Kom til spændende inspirationsdag

Tag en dag ud af kalenderen og få tasken fyldt med inspiration, viden og konkrete idéer til praksis. Det bliver du – og ikke mindst dine elever – glad for.

Hvor og hvornår?

Konferencen finder sted tirsdag d. 27. maj fra 9.00-15.30 i Nyborg.
Deltagelse koster 675 kr. eks. moms.
Medlem+ skoler får 15 % rabat.

Hvad?

En hel dag med oplæg og inspirerende workshops, der har fokus på, hvordan vi skaber en aktiv og varieret skoledag for eleverne.

Hvem?

Dagen er for lærere og pædagoger, der vil skabe en motiverende skoledag for deres elever i skolen og i SFO’en.

inspirationsdag 2025

Kom med til en dag med trivsel og aktivitet

Dansk Skoleidræt inviterer lærere, pædagoger og andre interesserede til en inspirerende dag med fokus på, hvordan vi skaber en aktiv og varieret skoledag for eleverne.

Hør bl.a. spændende oplæg med Malene Schat-Eppers, der er tidligere læringskonsulent og nuværende afdelingsleder på Arena Skole og Fritid, Københavns Kommune.

Hun stiller bl.a. spørgsmålene “Hvordan sætter vi trivsel og bevægelse på dagsorden i en travl folkeskole? Er Trivselskommissionens anbefalinger en ny liste af opgaver? Hvordan kan man arbejde med dem med bevægelsesbriller?” Hør hendes syn på sagen, få konkrete eksempler og gode råd. Kender vi hende ret, sniger der sig også en model, en aktivitet og måske en lille stikpille til skolerne med i oplægget.

OBS: Deltag som skole i både Inspirationsdag og Idrætslærernes Dag og spar 100 kr.* Er du Medlem+ skole sparer du yderligere 15 %

inspirationsdag 2025

Program

09.00  Morgenmad og networking

09.30  Fælles velkomst og præsentation af dagen

09.40   Oplæg med Malene Schat-Eppers

10.30  Oplæg/workshop: Skab plads til alle: Bevægelse og trivsel i klasserummet

12.00  Frokost

12.45  Blok 2: Vælg mellem to workshops

14.00  Pause med kaffe og forfriskning

14.15  Workshop: Legens kraft: Styrk børns udvikling og trivsel gennem aktiv leg

15.15  Fælles afrunding – Tak for i dag!

Workshop
10.30-11.45

Skab plads til alle: Bevægelse og trivsel i klasserummet

Med udgangspunkt i klasserumsledelse arbejder vi i denne workshop med, hvordan bevægelse udover øget læring kan være medskaber til øget trivsel i virkelighedens klasserum, hvor mange kroppe skal finde resonans i hinandens forskellige forudsætninger. Vi vil komme omkring følgende: Hvad kan klasserummet? Kroppen og hjernen. Hvordan imødekommer vi elevernes forskellighed og skaber plads til alle personligheder og alle kroppe? Hvordan skaber vi gode rammer for bevægelse for såvel elever som undervisere? Workshoppen vil være en kombination af praktiske øvelser, teori og vidensdeling hinanden imellem.

Workshops
12.45-13.45

Oversigt over workshops i blok 2

Klik på den lille pil til højre ud for workshoppens overskrift for at læse mere.

Arousal-regulerende aktiviteter – Sådan skaber du ro i klassen med bevægelse

På denne workshop afprøver vi en række arousal-regulerende aktiviteter, der kan anvendes på hele klassen, men som er særligt gode for børn med sanseforstyrrelser. Ud fra aktiviteterne reflekterer vi fælles over, hvordan aktiviteterne kan målrettes det enkelte barn, men stadig være godt for hele klassen efter devisen ”If you design for the edges, you get the middle for free”. Endeligt præsenteres en række strukturer for, hvordan aktiviteterne kan implementeres i klasserummet for at opnå den effekt, du ønsker, i din klasse. Der vil være en høj grad af praksisafprøvning af aktiviteter på denne workshop.

Opdag motorikkens magi: En overset nøgle til bedre indlæring

Få inspiration til en skoledag, hvor arbejdet med elevernes motoriske kompetencer bliver et “add in” og ikke endnu et “add on” i en travl hverdag. Vi dykker ned i, hvorfor det motoriske arbejde er vigtigt, og hvorfor det giver mening i en læringskontekst. Vi afprøver en masse praktiske materialer så som Mini-motorik, Motorik i indskolingen og Fun-Skills. Her vil være noget for alle klassetrin, og du kan blive inspireret uanset om du er lærer eller pædagog.

Workshops
14.00-15.00

Legens kraft: Styrk børns udvikling og trivsel gennem aktiv leg

Leg er en grundlæggende del af børns udvikling, trivsel og læring. I denne workshop dykker vi ned i, hvordan leg kan bruges aktivt til at styrke bevægelse, fællesskab og inklusion i skolen og skolefritidsordningen. Med udgangspunkt i materialer som Legepatrulje, Bevægelse sammen ud i livet og FritterSport får du inspiration til konkrete aktiviteter, der motiverer børn til leg og bevægelse i hverdagen. Vi afprøver lege, deler erfaringer og drøfter, hvordan leg kan blive en naturlig del af børns skoledag – både i frikvarteret, undervisningen og skolefritidsordningen.

Medlem+

Spar 15 % på din billet til Inspirationsdagen

Hvis din skole er Medlem+ skole, sparer du 15 % på din billet til Inspirationsdagen. Læs mere om Medlem+ og se, om din skole allerede er tilmeldt fordelsprogrammet.

det var fedt

Det gik du glip af på sidste års inspirationsdag

I 2024 fik 120 deltagere fra hele landet inspiration på en dag spækket med spændende workshops og interessante oplæg.

Gå ikke glip af dette års udgave af den spændende konference.

6. august 2025

Skal du med til Idrætslærernes Dag 2025?

Er du klar til en faglig festdag med oplæg, workshops og spændende inspiration til din idrætsundervisning?

Du kan bl.a. lære mere om den nye DM-aktivitet 7-kamp, prøve en masse anderledes boldspil, finde ud af hvordan co-teaching kan bruges som redskab til inklusion og prøve den nye didaktiske dug til fysisk træning.

Idrætslærernes Dag finder sted i Nyborg onsdag den 6. august, og vi håber at se dig.

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning