Kredsaktiviteter
Floorballstævne 5. årgang 2023
Floorballstævne 2019
for 4. og 5. klasser
i DGI-byen og evt. i Bellahøjhal I (afhængig af antal tilmeldinger)
henholdsvis tirsdag (4.kl) den 26. nov. og torsdag (5.kl) den 28. nov.
fra kl. 9.00 – ca. 14.00
- Turneringerne vil blive afholdt som klasseturnering, dvs. at tilmeldte klasser inddeler sig i hold af 4-6 elever (3 på banen ad gangen og mindst en dreng og pige på banen).
- Holdene bliver inddelt i puljer og spiller alle mod alle og den samlede vinder bliver den klasse, der har vundet flest kampe/point (selvfølgelig i forhold til antallet af deltagende hold).
- For eleverne og turneringens afvikling vil det være en god ide at mikse holdene fra klassen, så der ikke er for stor forskel på holdenes niveau.
- Turneringsudvalget sørger for stave, bolde, ”skiftetrøjer” m.m.
- Medbring selv idrætsstøj og indendørssko samt godt humør (cowboybukser m.m. tillades ikke).
- Tilmelding: Senest tirsdag den 12. november, med antal hold foregår efter ”først til mølle”-princippet. Såfremt skolerne melder flere klasser til, og udvalget modtager for mange tilmeldinger, vil udvalget foretage en prioritering blandt tilmeldingerne.
- Tilmelding på hjemmesiden Dansk Skoleidræt / Københavns Kommune
www.skoleidraet.dk/kredse/koebenhavns-kommune.aspx
- Program for turneringen vil blive sendt pr. mail i ugen før.
På floorballudvalgets vegne Kim Darving, Skolen på Strandboulevarden
Børne- og Ungdomsforvaltningen ∙ Faglig Center Idræt og Svømning ∙
Gyldenløvesgade 15, 4. vær. 445 ∙ 1502 København V ∙ tlf. direkte 26174359 ∙
Floorballregler
for 4. og 5. klasser
- Der spilles tre mod tre på banen ad gangen med fri udskiftning, og målmanden er ikke ”fast”.
- Kampen sættes i gang, ved start og efter scoring, på midten med face off.
- Bagerste mand, ”målmanden”, må kun redde bolden med fod, krop eller stav.
- Bagerste mand, ”målmanden” må ikke ligge, sidde eller have knæ i gulvet.
- Hvis bolden ”reddes” på ulovlig måde dømmes udvisning og straffeslag.
- Straffeslag skydes (et skud) fra midten uden målmand.
- Bolden må stoppes eller spilles én gang (til sig selv) med foden.
- Staven må ikke føres højere end knæhøjde.
- Der må ikke tackles på modstanderens stav eller på krop.
- Bolden må ikke gribes med hænderne og heller ikke heades til med hovedet.
- Kun mål ved brug af staven tæller.
- En kamp varer 8-10 min.
- Ved for hårdt spil, for høj stav, slag på modstanderens stav, usportslig optræden dømmes frislag.
- Ved frislag skal modstanderen selv flytte sig 2 meter væk.
- Frislag skal afleveres til medspiller eller skydes på mål.
- Ved gentagne overtrædelser af regler udvises/udbyttes spilleren med en udskiftningsspiller og må først komme på banen efter næste scoring. Såfremt der ikke er udskiftningsspillere, må holdet spille i undertal.
Floorballudvalget 2022