SFO Fodbold
SFO Børneløb
OBS.: Det er udelukkende de bornholmske skolers SFO’er, der kan tilmelde sig løbet.
På fodboldbanerne ud for RIK’s klubhus vil der være markeret en ’station’ til de enkelte SFO’er. Hér kan man sætte sine ting og egen eftermiddagsmad. De enkelte SFO’er sørger selv for eftermiddagsmad og drikkelse til egne børn. Toiletter i RIK’s klubhusl kan benyttes. SFO’en medbringer selv plaster mm. og ’kramme-voksen’.
Fodbolden afvikles i 4 rækker opdelt efter årgange i SFO’en. Børnene skal inden stævnet inddeles, så vi kan lave turneringsplan for de 4 rækker. Se nedenstående række- og holdsammensætning. Der henstilles til, at man stiller med ligeværdige hold for at opnå den bedst mulige oplevelse for alle i et jævnbyrdigt stævne.
Børnene bruger kondisko. Der er ikke krav om brug af benskinner. Der vil være overtræksveste i tilfælde af farvesammenfald eller hvis spillerne ikke har ensfarvede trøjer på holdet.
De enkelte SFO’er sørger selv for, at egne børn er klar på rigtige bane og til korrekte tidspunkt.
Der dystes i følgende rækker;
Bh.kl.. Der spilles i en mix-række. Der er 5 spillere på banen ad gangen, hvoraf minimum to skal være piger. Der skal stilles ligeværdige hold, hvis man har flere hold.
1. årgang. Der spilles i en mix-række. Der er 5 spillere på banen ad gangen, hvoraf minimum to skal være piger. Der skal stilles ligeværdige hold, hvis man har flere hold.
2. årgang. Der spilles i en pige-række og en drenge-række. Der er 3 spillere på banen ad gangen. Der skal stilles ligeværdige hold, hvis man har flere hold i samme række.
3. årgang (4. årgang). Der spilles i en pige-række og en drenge-række. Der er 3 spillere på banen ad gangen. Der skal stilles ligeværdige hold, hvis man har flere hold i samme række.
Program
14:10: Registrering af hold i de enkelte rækker – én voksen fra hver SFO mødes medl stævneledelsen
14:15: Velkomst
14:20: Fælles opvarmning for både børn og voksne
14:30: Bane 1 og 2. Bh.kl. mix-række for hold med 5 spillere på banen, hvoraf minimum 2 skal være piger
14:30: Bane 3 og 4. 1. årgang mix-række for hold med 5 spillere på banen, hvoraf minimum 2 skal være piger
14:30: Bane 5 og 6. 2. årgang for hold med 3 spillere
14:30: Bane 7 og 8. 3. årgang (+ eventuelle børn fra 4. årgang) for hold med 3 spillere
14:30 – 15:30: Eftermiddagsmad og drikkelse deles ud ved egen station, når børnene ikke spiller kampe
15:30 – 15:45: High Fives (og evt. medsendte diplom) deles ud på banerne af egen SFO. De enkelte SFO’er får ét lamineret diplom med hjem.
15:45: Tak for i dag
Vi glæder os til at se jer alle til en aktiv eftermiddag med bold, fællesskab, musik og forhåbentlig dejligt vejr!
SFO Fodbold er planlagt i samarbejde med DBU Bornholm.