Debat: Tid til at tage bevægelse i skolen skridtet videre

Dette debatindlæg har været bragt i Idrætsmonitor den 28. oktober 2022.

Af Finn Kristensen, formand for Dansk Skoleidræt, Hans Natorp, formand for DIF, og Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.

Skolernes arbejde med bevægelse har brug for politisk topprioritet. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt, ”Bevægelse i Skoledagen 2022”, svarer blot 48 % af landets folkeskoler, at de opfylder det nuværende lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse, som blev indført med seneste skolereform. Det tilsvarende tal lød på 55 %, da undersøgelsen senest blev gennemført i 2020.

Det er ærgerlig udvikling, vi fra DIF, DGI og Dansk Skoleidræts side har brug for at råbe vagt i gevær omkring, for vi har ikke som samfund råd til, at bevægelse i skoledagen går i glemmebogen.

Tværtimod skal vi fra mange sider arbejde målrettet med opgaven om at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse - og dermed skabe en varieret skoledag for eleverne. Der er aktuelt stor samfundsinteresse for børn og unges mistrivsel og overvægt, men en af de mest oplagte løsninger synes desværre at blive nedprioriteret - idræt og bevægelse i skolen har nemlig en påviselig positiv effekt i den sammenhæng. Undersøgelsens tal indikerer, at selvom vi som samfund er kommet langt med bevægelsesindsatser i den danske skole, så viser den reelle implementeringsgrad, at vi ikke er i mål med det oprindelige ønske i den nuværende lov. Og det er synd, for regeringens egen følgeforskning på reformen viser, at netop bevægelse er dét element, som har vist positive effekter med store perspektiver. Det forpligter.

Det politiske fokus skal bestå
Der har de senere år været et støt stigende politisk fokus på bevægelse i skolen med afholdelse af blandt andet foretræde, samråd, høringer og konferencer på Christiansborg. Det er prisværdigt med de mange initiativer, men samtidig vigtigt at understrege, at det politiske fokus skal bestå. Dette uagtet om de 45 minutters daglig bevægelse efter alt at dømme ophører som lovkrav, og det uanset hvordan Folketingets sammensætning og en kommende regering må se ud efter valget.

DIF, DGI og Dansk Skoleidræt har brugt mange år på at adressere, at idræt og bevægelse pr. lov i skolen er vigtigt. Nu mener vi, at tiden er kommet til, at vi kommer med vores bud på, hvordan at det kan formuleres i en fremtidig lov, såfremt den nuværende ikke er tilstrækkelig. Derfor har vi forfattet et lovforslagskatalog, som landede på børne- og undervisningsministerens bord i juni. For vi anerkender, at det nuværende lovkrav på 45 minutters daglig bevægelse ikke alle steder har virket efter hensigten. Men al viden om implementering viser, at der skal være mål og retninger at gå efter. Derfor må det nuværende lovkrav efterfølges af nogle andre hegnspæle. Vi foreslår - hvis lovkravet udfases - en ny tilgang, der fastholder bevægelse som et vigtigt element i folkeskolen, men tager hensyn til ønsket om mere lokal frihed og med et styrket rum for involvering af skolens bestyrelse, ledelse, elever og lærere.

Vi foreslår konkret, at bevægelse skal indgå som en fast del af skoledagen på alle folkeskolens klassetrin. Bevægelse skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og understøtte trivsel og læring i skolens fag og obligatoriske emner. Alle skoler skal således arbejde med bevægelse som didaktisk og pædagogisk redskab til fremme og understøttelse af elevernes daglige motivation, sundhed, trivsel og faglige læring i en varieret skoledag.

Undervisning i skolen skal således have til sigte at motivere og skabe trivsel hos den enkelte elev gennem en varieret undervisning, hvor der blandt andet tages afsæt i en række forskellige metoder som kropsforankret/fysisk aktiv læring mm.

Alle skoler skal udarbejde et princip og en lokal forankringsplan for, hvordan bevægelse og krop kan anvendes som et didaktisk og pædagogisk redskab i skoledagen, der understøtter trivsel, sundhed og læring. Forankringsplanen skal inkludere målsætning og succeskriterier, hvor den enkelte skole gør sig overvejelser om, hvordan bevægelse er et didaktisk værktøj på netop deres skole.

Ovenstående er i tråd med den allerede politisk bestemte ændring af læreruddannelsen, der medfører, at bevægelse skal prioriteres i alle undervisningsfag for kommende lærere.

Nu ligger lovforslagskataloget klar til en ny regering og folketing, og det med en kraftig opfordring og forventning om at området opprioriteres i fremtiden. Vi har som samfund ikke råd til, at bevægelse i skoledagen udgår fra loven. Udgangspunktet er skabt – og det er vi mange der har knoklet for. Nu skal der investeres i området med lov, fokus og ressourcer.