Konference satte spot på bevægelse i fremtidens skole

 I løbet af dagen fik deltagerne netværket, sparret, hørt en masse spændende oplæg og ikke mindst lavet en række sjove brain breaks. Dagen blev skudt i gang med et indblik i rapporten ”Bevægelse i Skoledagen 2022”, der udkom på selve dagen. Jacob Have Nielsen, der er videnskonsulent i Dansk Skoleidræt, fremlagde de vigtigste pointer fra rapporten.

- Det her er jo egentlig et af den slags oplæg, som jeg ikke synes, er de fedeste at holde – for nu kommer der en hel masse tal, sagde han.

Og det udsagn levede han op til. Der blev bl.a. præsenteret, at det nu er 48 % af landets folkeskoler, der vurderer, at de lever op til lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse – tallet er faldet 7 % siden 2020. Tallene viste også, at inddragelse af bevægelse i de boglige fag er faldet med 11 % siden 2020, og at hver tiende skole angiver, at de ikke har fastsat et formål for at lave bevægelse. 48 % angiver, at gensidig opbakning til området er en fremmende faktor for bevægelse, 30 % angiver, at de ikke føler sig kompetente til at løfte opgaven. De mange tal blev suppleret af figurer og refleksioner:

- Det er en ny færdighed for rigtig mange lærere at inddrage bevægelse i sin praksis – og det skal man anerkende tager tid. Vi skal ikke bare sige ”husk at lav bevægelse” eller bare sende folk på et kursus og så tro, at vi er i mål. Vi skal sørge for, at lærere og pædagoger føler sig trygge og kompetente til at kunne arbejde med bevægelse, sagde Jacob Have Nielsen.

Udover ”Bevægelse i skoledagen 2022” præsenterede Jacob Have Nielsen også de væsentligste fund fra rapporten ”Afgørende faktorer for bevægelse i skolen”, der blev udgivet i slutningen af august 2022. Efter oplægget rakte en af deltagerne hånden op:

- Nu lagde du ud med en bekymring om, at dit oplæg ville blive tungt – det var det i den grad ikke. Du var sindssygt god til at koble dine tal til skolen og vores virkelighed, så jeg var vildt begejstret.

Gode erfaringer fra Slagelse Kommune

I Slagelse Kommune har de skabt ”BiDS – Bevægelse i Dagtilbud og Skoler”. Skolechef i kommunen, Dorthe Christiansen, skoleleder på Vemmelev Skole, Emil Krapper, og konsulent i fritidsafdelingen i kommunen, Signe Vig Jensen, var sammen på scenen for at fortælle om deres samarbejde, og hvordan de havde grebet opgaven an.

- Er der noget, vi i kommunen er enige om, så er det, at bevægelse skal prioriteres. Det ser vi som en skal-opgave, så spørgsmålet var bare, hvordan kan vi løse den bedst? Bevægelse er en del af vores selvforståelse og vores narrativ, og vi arbejder med det koordineret og på tværs, lød det fra Dorthe Christiansen.

Signe Vig Jensen satte nogle ord på tankerne bag BiDS baseline og nogle af de processer, der er sat i gang.

- I stedet for at sige, at alle bare skulle arbejde med bevægelse, igangsatte vi en bred involverende proces, hvor vi var i dialog med bl.a. institutioner, dagplejer, sundhedsplejersker, folkeskoler og specialskoler – hvor fungerer det, hvor er der udfordringer, og hvad kan vi gøre i fremtiden. Vi var nødt til at se på, hvor vi står, for bedst at vide hvordan vi kommer videre.

Emil Krapper fortalte om, de erfaringer han som skoleleder har haft med at sætte øget fokus på bevægelse:

- Det her kommer ikke af sig selv. Det har været svært, og vi har arbejdet på det længe. Jeg oplevede en bemærkelsesværdig modstand mod det. Det handlede, om at vi skulle have en snak om idrætsbegrebet. Nogle tænkte dengang, at hvis man blev en certificeret idrætsskole, så skulle man være en fodboldskole. Der er vi heldigvis ikke længere. Det handler om at få sat bevægelse som pædagogisk, didaktisk ramme for udvikling af almene handlekompetencer – det er en måde, vi understøtter trivsel og læring på.

Frikommune – hvad betyder det?

Holbæk Kommune er frikommune – hvad betyder det for den politiske ledelse af skoleområdet? Blandt andet det spørgsmål svarede formand for udvalget for Børn og Skole i Holbæk Kommune, Jarl Falk Sabroe på. Han fortalte bl.a., at lokalpolitikerne havde taget et aktivt valg om ikke at definere hegnspæle eller ”skal-opgaver” for skolerne – det fik skolerne og skolebestyrelserne selv lov til. Men det betyder ikke, at skolerne ikke kan sparre med udvalget i kommunen – tværtimod.

På udvalgsmøder i kommunen afholder de ”Kristina og monopolet”. Kristina er navnet på en ansat i kommunen, der fik sin funktion i kraft af at Holbæk blev frikommune. I seancen kommer tre skoler ind ad gangen – det kan være alt fra elever til skoleledere fra skolen – og fremlægger deres dilemma, der relaterer sig til, at de nu er en skole i en frikommune. Monopolet er så udvalget, der diskuterer dilemmaet. Når skolerne har hørt dilemmaet diskuteret, taler de højt om, hvad de hørte monopolet sige. På den måde deles der viden og sparring mellem skolerne og kommunerne.

Jarl Falk Sabroe fortalte, at friheden, der fulgte med at blive frikommune, næsten var overvældende, for hvor skulle man starte? I skolerne besluttede man sig for at fokusere på frihed, faglighed og fællesskab.

- Vi har ikke en forventning eller et mål om, at vi skal have verdens bedste folkeskole. Vi skal bare have en god skole. Vi ønsker, at eleverne har en god dag og lærer noget, og at medarbejderne også finder værdi i det, de laver, sagde han.

Positive fortællinger og sparring

Udover dagens spændende oplæg fik deltagerne også mulighed for at dele deres erfaringer med hinanden. Det med udgangspunkt i en session, der tog sit afsæt i den såkaldte implementeringsskammel. Skamlen står på tre ben – motivation, generel kapacitet og specifik kapacitet – hvis et ben er længere eller kortere end de andre, så tipper skamlen. Deltagerne delte gode historier fra deres egen virkelighed, og reflekterede over hvordan de tre skammelelementer fordelte sig i deres gode eksempler.

Erfaringer fra England

- Godefternay… Okay, I tried!

Andy Daly-Smith fra University of Bradford havde taget turen fra England for at holde oplæg på konferencen. Han har stået i spidsen for en samskabelsesproces, der involverede interessenter fra hele skolesystemet, og som resulterede i forståelsesmodellen Creating Active Schools. Andy Daly-Smith delte i sit oplæg bl.a. sine erfaringer med modellen og med implementeringen af den. Derudover havde han havde en række anbefalinger med. Han beskrev bl.a., at vi skal blive bedre til at kommunikere fordelene af bevægelse på den rigtige måde til den rigtige målgruppe.

- Hvordan får vi nej-hattene til at se værdi i bevægelse? Vi taler med dem om, hvad de finder vigtigt som lærere - for derefter at tale om, hvordan man kan understøtte det med bevægelse. Det er vigtigt, at vi taler til folk på en måde, de forstår.

Han pointerede også, at man skal holde indsatser simple i starten og dernæst give dem tid.

- Retning er vigtigere end fart. At du løber rigtig stærkt i den forkerte retning, hjælper ikke noget.

Fremtidens skole

Sidste indslag på dagen stod forskningschef og skoleekspert Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College for. Han bød bl.a. ind med en række spændende perspektiver på fremtidens skole ud fra de nye hegnspæle, og kastede samtidig et kort blik tilbage på, hvad der er sket siden reformen.

- Der er jo en myriade af forskning, der er foretaget på baggrund af folkeskolereformen. Men et element fra reformen, der blev vurderet positivt af såvel lærere, pædagoger, ledere og lærere, var bevægelse, sagde Andreas Rasch-Christensen, og understregede, at lærere og pædagoger i den danske folkeskole har leveret en imponerende indsats de seneste mange år på trods af svære omstændigheder.

Andreas Rasch-Christensen havde også et bud på, hvordan bevægelse bør tænkes ind i skolen fremover.

- Mit bud vil være, at bevægelse skal integreres i fagene. Det er den vej, vi sikrer, at det får en betydning for elevernes faglige og sociale udvikling, og det er sådan, vi sørger for at skolen ikke får et overload af opgaver. Skolen skal meget – understøtte bæredygtighed, have nye fag, ruste elever til privatøkonomi, arbejde med normpolitik osv. Men skolen kan ikke alt hele tiden – men den kan rigtig meget gennem fagene. Når der fx opstår noget så forfærdeligt som i Ukraine, så ved man jo, at de arbejder med det i skolen. De taler om det, de tager det op i historieundervisningen osv.

Han fik slutteligt selskab af Dansk Skoleidræts generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt på scenen i en såkaldt talk, og sammen drøftede de betragtninger og overvejelser om de nye forudsætninger for bevægelse i skolen.

- Jeg synes, at vi taler meget udfordringer og problematikker. Der bliver brugt meget energi på at tale om, hvor svært det kan være at få bevægelse ind i skolen. Men hvis man som lærer, skoleleder eller politiker sætter sig for, at man vil det her, så kan vi nå rigtig langt. Der er så meget godt – og gratis – materiale, der er lige til at gå til. Vi bruger mere tid på at problematisere det end på at handle, sagde Bjørn Friis Neerfeldt bl.a.

Andreas Rasch-Christensen sluttede talken af med sit perspektiv på fremtiden:

- Jeg er fortrøstningsfuld. Jeg tror, at det er den rigtige vej at arbejde med bevægelse ud fra en didaktisk, pædagogisk dimension. Men lærerne kommer til at få brug for meget støtte og hjælp på sigt fra bl.a. både læreruddannelsen og fx aktører som Dansk Skoleidræt. Men jeg er utrolig optimistisk på området, slog han fast.