FritterSport – trivsel gennem leg i SFO’en
Skab gode fællesskaber for børn i SFO’en
lege i sfo’en
Trivsel og venskaber gennem aktiviteter og leg i SFO’en
Ved at skabe inkluderende og trivselsfremmende bevægelsesfællesskaber for børn fremmer I deres psykiske, kognitive, sociale og fysiske udvikling i en social kontekst, hvor alle bidrager til og har betydning for fællesskabet.
Med Frittersport i SFO’en kan børnene:
- opnå sociale kompetencer
- blive en del af positive fællesskaber
- lære at mestre de spilleregler, der er nødvendige for at indgå i et fællesskab
- få forudsætninger for øget trivsel
Til at hjælpe jer med at tilrettelægge aktiviteterne i skolefritidsordningen, har vi udviklet et kursus og materiale, vi kalder FritterSport. Fokus er på anderledes, inkluderende og trivselsfremmende aktiviteter, hvor alle oplever succes og har betydning for fællesskabet.
I bliver klædt på till at hjælpe særligt de børn, der er i udsatte positioner, og som har svært ved at finde venskaber og indgå i fællesskaber – både i og uden for skolen.
Bliv klædt på til at facilitere lege, som fremmer børnenes udvikling
Frittersport-katalog
Kom i gang med at lege
Bevægelseskataloget indeholder 128 lege inden for kategorierne; Boldleg, danseleg, kampleg, kreativ leg, motorikleg, naturleg, rolig leg og samarbejdsleg. Brug det i undervisningen, til idræt, i SFO’en, som en aktiv pause eller som brain breaks.
Til hver leg er der en praktisk introduktion, samt en beskrivelse af hvilke materialer der skal bruges. Derudover er der angivet en procentvis fordeling af i hvor høj grad legene fremmer børnenes psykiske, kognitive, sociale og fysiske udvikling
Brug bevægelseskataloget som et let tilgængeligt opslagsværk eller til at planlægge længere forløb.