Stort magasintema: Mobilfrie frikvarterer for bevægelsens skyld?

Flere elever bevæger sig i frikvartererne, når man fjerner deres adgang til mobiltelefoner, viser forskning. Så skal mobilerne ikke bare langt væk, så ungerne kan koncentrere sig om at være fysisk aktive, sociale og nærværende sammen? I det nye nummer af magasinet Idræt i Skolen går vi tæt på temaet gennem en række skoleaktørers perspektiver.

– Det er ikke altid, at rammen omkring frikvarteret er sat op til, at eleverne har lyst til at bevæge sig. Der kan være nogle barrierer, og det er mobiltelefonen et eksempel på.

Sådan lyder det fra Charlotte Pawlowski, der er lektor i forskningsenheden Active Living på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, og som står bag flere  forskningsprojekter om bevægelsesadfærd. Hun står bl.a. bag eksperimentet ”Mobil-frikvarter” fra efteråret 2020, der er beskrevet i den nye udgave af magasinet Idræt i Skolen, som har tema om netop mobiler i frikvartererne. Forskerens eksperiment gik ud på, at elever i 4.-7. klasse på seks danske skoler ikke havde adgang til deres mobiltelefoner og andre skærme i frikvartererne i en periode på fire uger. Eleverne måtte forud for eksperimentet gerne bruge deres mobiler i frikvartererne. I ugen inden eksperimentet blev der foretaget en baseline-måling, hvor elevernes bevægelsesadfærd samt brug af mobiler blev systematisk observeret i frikvartererne over to dage. Det blev gentaget de samme to ugedage i eksperimentets fjerde uge.

Eksperimentet gav anledning til nogle interessante resultater.

– Hvis vi kigger på tværs af alle aldersgrupper, så er der en lille fremgang for bevægelsen. 5 % flere bevæger sig i frikvartererne, når vi fjerner mobiltelefonerne. Fremgangen gør sig især gældende for 4.-6. klasse, fortæller Charlotte Pawlowski.

Udover den generelle fremgang for bevægelsen i frikvarterne ved mobilforbud, finder forskeren det interessant at dvæle ved nogle kønsmæssige forskelle i resultaterne.

– Overordnet ser vi, at piger bevæger sig mindre end drenge i frikvartererne – det viser flere andre undersøgelser også. Men når vi fjerner mobiltelefonerne, er det pigerne, som har den største effekt. Så begynder flere piger at bevæge sig (8 % flere piger bevæger sig i eksperimentet, red.). Der er fx flere piger, der går ture, i stedet
for at sidde stille med deres mobil. Og når vi spørger, om de har lyst til at fortsætte med mobilfrie frikvarterer, er der langt flere piger end drenge, der siger ja til det. Vi kan også se, at det generelt er pigerne, der bruger mobiler mere end drengene, og vi har generelt fokus på pigerne, fordi vi kan se, at de bevæger sig mindre end drengene – også når vi ser udover frikvarteret, siger hun.

Flere mobilfrie skoler
I magasinet Idræt i Skolen opfordrer Dansk Skoleidræt skolerne til at gøre frikvartererne mobilfrie. Bl.a. på baggrund af det faktum, at undersøgelser viser, at eleverne alene i frikvarterne har potentiale til at få opfyldt op mod 40 % af den daglige anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om 60 minutters fysisk aktivitet.

– Hertil kommer andre gavnlige effekter, som følger af aktive frikvarterer; man er mere læringsparat til den næste time ved at have brugt kroppen, og man styrker de sociale relationer til klassekammeraterne ved at gå en tur, spille fodbold, lege ståtrold, eller hvad der ellers kan være af mange gode frikvartersaktiviteter, lyder det fra Dansk Skoleidræts formand Finn Kristensen på lederplads.

Formanden appellerer samtidig til, at elever, lærere, skoleledere og skolebestyrelser får taget diskussionen lokalt – og på den baggrund træffer et oplyst valg om brugen
af mobiltelefoner. Det er en tilgang, som går igen hos skolens aktører. 

– Vi ved, at det at have mobiler fremme gør noget ved vores fællesskaber – og betyder noget for, hvorvidt vi sidder stille eller bevæger os. Som lærer er pauserne også en
del af det at gå i skole, og det er i pauserne, vi har aktiviteter som understøtter fælles- og kammeratskaber. Pauser er en vigtig del af en skoledag, som i høj grad vedrører de pædagogiske overvejelser, så de er vigtige at tage med ind i beslutningen om mobilerne, lyder det fra Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Laura Poulsen, formand i Danske Skoleelever, mener man skal være varsom med mobilforbud i frikvartererne.

– Frikvartererne er en mulighed for at slappe af og lave noget andet. Bevægelse skal ikke kun ligge i frikvarteret, men også i undervisningen. Det skal ikke være sådan, at hvis ikke vi har bevæget os i frikvarteret, så har vi slet ikke bevæget os i løbet af skoledagen. Frikvarteret spiller en stor rolle – det er der, vi har mulighed for at lave  noget andet end undervisning og får lov til at ”resette” vores hjerner. Det er der forskellige måder at gøre på – nogle har lyst til at komme ud at bevæge sig en masse, fordi undervisningen har været meget stillesiddende, og andre synes, det er rarere at sidde med deres computer eller telefon. Der er forskel på os, og også hvad der er rart for os, og hvordan vi bedst kobler af, siger hun.

– Ingen vild beslutning at blive mobilfri
Magasinet Idræt i Skolen har været på besøg hos Sct. Knuds Skole i Fredericia, der for syv år siden blev en mobilfri skole. Den beslutning er skoleleder Joachim Grundtvig glad for.

– Jeg synes jo egentlig ikke, at det var en vild beslutning. Jeg kunne lige så godt have taget en anden beslutning, vi som skole synes er god for eleverne. Jeg taler med mange kolleger, som ikke tager det her valg, fordi det giver bøvl. Men hvis vi snakker om elevernes trivsel og sociale færdigheder, så er vi som voksne nødt til at træffe de nødvendige beslutninger for at hjælpe dem på vej, siger Joachim Grundtvig.

Også Hjalleseskolen i Odense har været mobilfri i flere år. Herfra lyder det, ligesom det gør fra mange andre skoler, at det kan lade sig gøre, hvis skolen opstiller nogle gode alternative aktiviteter til mobiltelefonen. 

– Det er min opfattelse, at 90 % af eleverne synes, det er fedt med mobilfrihed. Det er rart med en pause fra den – de laver andre ting og glemmer helt virkeligheden på telefonen. Jeg synes også, det er rart at slippe for alle vibrationerne i timerne, hvor eleverne næsten ikke kan være i sig selv i nysgerrighed for at se, hvem der nu sendte en snap. Det er et emne, vi har vendt jævnligt på skolen, og vi er opmærksomme på, at der i frikvartererne skal være et alternativ til telefonen. Der er udeområder, hvor de kan hænge ud eller spille forskellige boldspil. For de ældste er der også ”åben hal”, hvor der kan laves aktiviteter, fortæller lærer Karen Skovsted Ejby.