Spot på ny national bevægelsesstrategi i debat på Folkemødet

Hvad er de vigtigste elementer i en ny national strategi for bevægelse?
Det var et af de centrale spørgsmål, da Dansk Skoleidræt under titlen ”Hvem hopper højest for skoletrivsel – lovkrav vs. strategi” inviterede en række af bl.a. landets skoleorganisationer til Folkemødedebat, hvor formålet var at komme med input til den strategi, som bliver en central del af afløseren for lovkravet om 45 minutters bevægelse – der som bekendt afskaffes fra næste skoleår.

I panelet var Danske Skoleelever repræsenteret ved hovedbestyrelsesmedlem Madicken Luther, hovedbestyrelsesmedlem Niels Lykke Lynnerup fra Danmarks Lærerforening, formand Morten Jørgensen fra Dansk Skoleidræt, næstformand i Skolelederforeningen Kristian Dissing Olesen samt Peter Pannula Toft, der er direktør i børn, kultur og fritid i Brøndby Kommune.

Panelets opgave var med hjælp fra moderator Bjørn Friis Neerfeldt og indspark fra publikum at udvikle pejlemærker for en ny strategi – og den udfordring blev taget med stort engagement.

Madicken Luther betonede i en af sine pointer vigtigheden af, at bevægelse og undervisning ikke må ses som to forskellige ting. Bevægelse bør prioriteres højt – og være en central del af lærernes didaktiske værktøjskasse, og derfor skal de to ting kombineres.

Niels Lynnerup pointerede, at en national strategi kun kommer til at give mening, hvis den omsættes til lokale versioneringer på hver enkelt skole, så der gives plads til lokale forståelser og fokusområder. Og så opfordrede Lynnerup til, at bevægelse, som en del af den igangværende fagfornyelse, bliver tænkt ind i alle fags kommende fagplaner.

Den udlægning bakkede Morten Jørgensen op om og opfordrede til, at man på hver enkelt skole får taget definitions-snakken om, hvad man lokalt mener med bevægelse – for der kan være mange forståelser i spil. Og i samme ånd er det afgørende, at kvaliteten i bevægelsestilbuddene er høj, for at der kan arbejdes med elevernes bevægelsesglæde.

Kristian Dissing Olesen glædede sig over, at bevægelseskravet forsvinder, for det er i den kvantitative forståelse ofte blevet udfyldt for simpelt og uden sammenhæng til undervisningen. Det kan en frisættelse fra lovkravet råde bod på, og han syntes generelt at kunne se, at lærerne efterhånden har godt styr på få bevægelse ind i undervisningen.

Peter Pannula Toft gav udtryk for, at bevægelse er et blandt flere initiativer, som samlet set skal sikre en varieret skoledag og berige folkeskolens kerneopgave. Men også at der bliver langt fra en national strategi til at se resultater leve ude i praksis. Af den grund så han også elevråd, skolebestyrelser og andre lokale organer komme i spil for, at hver enkelt skole kan udarbejde en lokal udgave af strategien.

Børne- og Undervisningsministeriet har nedsat et advisory board, der skal kvalificere arbejdet med en national strategi for bevægelse. Dansk Skoleidræt er repræsenteret her, og de pejlemærker, idéer og input, der kom frem i debatten, bliver taget med i det videre arbejde.