Skolehåndbold
Vi spiller uden harpiks
DM i Skolehåndbold
8. klasse


skolehåndbold 8. årgang
DM i Skolehåndbold
DM i Skolehåndbold er for elever i landets 8. klasser og afvikles uden brug af harpiks.
For at kvalificere jer til DM i Skolehåndbold, skal I deltage i de lokale indledende håndboldstævner. Vi afvikler hvert år indledende håndboldstævner i Dansk Skoleidræts 15 kredsforeninger. Hver enkelt kredsvinder inviteres til at deltage ved DM i Skolehåndbold.
Årets DM 2026 fandt sted i Nykøbing Falster. Find information om stævnet via nedenstående, og se hvem der vandt.
DM i Skolehåndbold 2027 afholdes
2.-4. februar i Aarup på Fyn
Vindere af DM 2026:
Ellevangskolen (piger) og Nymarkskolen (drenge)
Fairplayprisen:
Sct. Josephskolen (piger) og Gørding Skole (drenge)
Regler for DM i Skolehåndbold
Praktisk information om DM i Skolehåndbold
Mulige læringsmål
Idrætskultur og relationer: samarbejde og ansvar fokuserer på elevernes samarbejdsmetoder og konstruktive samarbejdsrelationer i idrætsaktiviteter. Normer og værdier tager afsæt i elevernes vurdering af normer, værdier og etik i idrætskultur.
Krop, træning og trivsel: er centreret omkring elevernes vurdering af idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel samt elevernes viden om træningsprogrammer og formidlingen af disse.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne opnår forståelse for centrale aspekter af boldspil og boldaktiviteter, og at de kan udvikle og justere aktiviteter.
Eleverne skal arbejde med anvendelse af faglige termer, og de skal kunne tage ansvar i spilsituationer både som deltager og fx i en dommerfunktion.
Fokus er på varierede handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer herunder, træning, afprøvning, konkurrence, samarbejde og vurdering. (Læseplanen 8.-9. kl.)
Den Røde Tråd
Håndbold er en god måde at arbejde med beherskelse af tekniske og taktiske elementer i boldspil. Håndbold kan fint indgå i skolens røde tråd for idrætsundervisningen – læs mere om det her.

