Spræl festival
Kom med på inspirationskursus


spræl festival
To dage med faglighed, fællesskab og fuld fart på bevægelsesglæden
Vær med, når vi slår dørene op til SPRÆL Festival i Vejen Idrætscenter – et nyt koncept, hvor kursusdage, faglig fordybelse og bevægelsesbegejstring smelter sammen i to dage med masser af energi.
På andre festivaler kommer du hjem med beskidte fødder, ondt i hovedet, og mandagen skal bare overstås. Når du kommer hjem fra SPRÆL, har du ny energi, højst lidt ømme muskler og du vil hele weekenden glæde dig til mandag, hvor du allerede kan begynde at bruge noget af det, du har fået med fra SPRÆL Festival.
SPRÆL Festival gennemføres med støtte fra Børnevægt i Balance v. Novo Nordisk Fonden.

Dag 1:
Fagfest for idrætslærere
Torsdag den 17. september er dedikeret til idrætslærerne.
Her samler vi energien, inspirationen og fagligheden, I kender fra Idrætslærernes Forum i én dag med fuldt program, praksisnære input, nye perspektiver og masser af mulighed for at sparre med andre, der også brænder for idrætsfaget.
Det bliver en dag for jer, der gerne vil nørde idræt, undervisning, motivation, deltagelsesmuligheder, bevægelsesglæde og alt dét, der får idrætsfaget til at leve. Der bliver både fælles oplæg og mulighed for at vælge sig ind på workshops, så I kan skræddersy en dag, der møder præcis jeres interesseområder eller efteruddannelsesbehov.
Dagen fortsætter med middag og hygge om aftenen og mulighed for overnatning. Så der bliver også plads til netværk, samtaler og den særlige stemning, der opstår, når idrætslærere fra hele landet mødes med fælles faglig gnist.

anden dag:
Inspiration til mere bevægelse i skoledagen
Fredag den 18. september inviterer vi lærere, pædagoger, skoleledere og andre bevægelsesbegejstrede skolefolk til en dag med fælles oplæg, selvvalgte workshops og konkrete idéer til, hvordan bevægelse kan blive en levende del af undervisningen og skoledagen.
Fredagen er for alle, der gerne vil eller allerede arbejder med bevægelse som en vej til mere energi, deltagelse, fællesskab og variation i skolen.

Det praktiske

Medlem+
Spar 15 % på din billet til SPRÆL Festival
Hvis din skole er Medlem+ skole, sparer du 15 % på din billet. Læs mere om Medlem+ og se, om din skole allerede er tilmeldt fordelsprogrammet.
Få spændende nyheder om bevægelse og idræt i skolen
