Forside/Idrætsfaget/Skoleatletik

Atletik på skolen

Atletik er omdrejningspunktet for indholdsområdet Løb, spring og kast i idrætsundervisningen. Det er sjovt at prøve atletikkens discipliner, og det kræver heldigvis ikke altid de store faciliteter, selvom det selvfølgelig er en fordel.

Dansk Skoleidræt har i tidens løb udviklet flere undervisningsmaterialer til Løb, spring og kast, som I kan finde længere nede på siden.

Regneark: Beregn elevernes point

Vi har udviklet et regneark i Google Sheet, hvori du kan indføre elevernes resultater, og du vil automatisk få en beregning af elevens point og dermed atletikmærke.

Sådan kommer du i gang med beregning af point til atletikmærker

  1. Opret en Google-konto, hvis du ikke allerede har én.
  2. Følg vejledningen herunder for at komme i gang.

Atletikmærker og diplomer

For mange elever vil det være motiverende at måle deres præstationer i atletikdisciplinerne og optjene point til de berømte atletikmærker. For at opnå et atletikmærke, skal den enkelte elev, på baggrund af sine resultater, samle point.

Dansk Skoleidræts ikoniske idrætsmærker

Pointkrav

Eleven kan gøre sig fortjent til et idrætsmærke ved optjene point i følgende discipliner:

  • 1 kort løb (60-400 meter)
  • 1 langt løb (800-3000 meter)
  • 2 spring
  • 2 kast

Det er altid de to bedste resultater i henholdsvis løb, spring og kast, der tæller med i beregningen.

Herunder kan du se, hvor mange point de enkelte atletikmærker kræver:

  • 1.800 point: Bronze
  • 3.000 point: Sølv
  • 4.200 point: Sølv med emalje
  • 5.400 point: Guld
  • 6.600 point: Guld med emalje
  • 7.800 point: Guldfakkel

Herunder kan du downloade en oversigtstabel, du kan printe, så eleverne nemt kan se, hvad der kræves for at opnå f.eks. 300 point i trespring eller 900 point på 3.000 meter.

Husk: Eleven kan få et Elitediplom, hvis der opnås mindst 1.500 point i disciplinen.

Elevens resultat kan printes direkte på atletikdiplomer købt i Dansk Skoleidræts webshop.

Deltag i lokale atletikstævner

I Dansk Skoleidræts kredsforeninger afvikles der atletikstævner, som I kan deltage i. Ved at deltage i et lokalt atletikstævne kan klassen kvalificere sig til det landsdækkende DM- og finalestævne.

DM i skoleatletik for 7. klasser

DM i skoleatletik er kun for skoler, hvor atletik ikke er et væsentligt omdrejningspunkt for elevernes hverdag. Skoler, der har idrætslinjer med særlig fokus på atletikdisciplinerne kan desværre ikke deltage. Der dispenseres ikke fra denne regel

Spørgsmål og kommentarer

Kontakt Jacob Kjær Hansen på mail skoleatletik@skoleidraet.dk eller mobil 2060 3054.

webshop

Find atletikmærker og diplomer her

1021
Elitediplom atletik
3,00 kr.
1020
Ekstra atletik-diplom
3,00 kr.
1006
Guldfakkel-mærke – inkl. diplom
8,00 kr.
1005
Guld m/emalje mærke – inkl. diplom
8,00 kr.
1004
Guldmærke – inkl. diplom
8,00 kr.
1003
Sølv m/emalje mærke – inkl. diplom
8,00 kr.
1002
Sølvmærke – incl. diplom
8,00 kr.
1001
Bronzemærke – inkl. diplom
8,00 kr.

Find undervisningsmateriale til
Løb, spring og kast

Indskoling 0.-3. klasse

Find undervisningsmateriale til Løb, spring og kast i indskolingen.

Mellemtrin 4.-6. klasse

Find undervisningsmateriale til Løb, spring og kast på mellemtrin.

Udskoling 7.-9. klasse

Find undervisningsmateriale til Løb, spring og kast i udskolingen.

Skole OL

Find masser af inspiration til aktiviteter hos Skole OL.

Løb, spring og kast-dugen

Brug den didaktiske dug Løb, spring og kast-dugen i din undervisning.

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning