dansk skoleidræts mærkesager

Hvad vi mener, arbejder for og tror på

Dansk Skoleidræts mærkesager

Krav om principper for alle skoler

Dansk Skoleidræt mener, at alle landets skolebestyrelser bør fastsætte principper for, hvordan bevægelse integreres på den enkelte skole. Det bør være lovmæssigt bestemt, at alle skoler skal indføre bevægelsesprincipper for bevægelse på alle skoler. Og for at understøtte det arbejde er Dansk Skoleidræt, der kender skolernes bevægelsespraksis, og Skole og Forældre, der er skolebestyrelsernes landsorganisation, gået sammen om at formulere et inspirationsprincip til skolebestyrelsernes brug. For Dansk Skoleidræt er initiativet ikke tænkt som et detailstyrende element, der går imod frisættelsesdagsordenen, da det vil være op til den enkelte skole at formulere meningsfulde principper og indsatser. Principperne sikrer, at bevægelse prioriteres på alle skoler, og at skolebestyrelser har medbestemmelse over, hvilken slags bevægelse man prioriterer, og skolen har bestemmelse over, hvordan det udføres. Det kræver, at principperne bliver prioriteret, og der er rammer for det.

Krav om handleplaner for bevægelse

Dansk Skoleidræt mener, at alle skoler skal udarbejde handleplaner med for bevægelse, ligesom man kender det i dag med antimobningstrategier. Dette går hånd i hånd med bevægelsesprincipperne. Vi mener, at det er vigtigere, at man har fokus på kvaliteten af bevægelsen i skolen frem for kvantiteten, så det bliver brugt meningsfuldt som et didaktisk redskab i undervisningen. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at man får lavet lokale handleplaner på den enkelte skole. Det er med til at sikre, at principperne kommer til at leve, og at man får skabt aktive bevægelseskulturer på den enkelte skole.

Anbefaling vedrørende kommunale bevægelsespolitiker

Dansk Skoleidræt anbefaler, at alle kommuner laver en bevægelsespolitik. Det er der et tydeligt politisk signal i at få gjort. Bevægelsesindsatsen skal ikke være en opgave, man står alene med som skole, lærer og pædagogisk personale. Den kræver, at kommunen har en vision for bevægelse. Her er skolen en oplagt arena at sætte ind for børn og unge, da de bruger cirka halvdelen af deres vågne timer her. En bevægelsespolitik vil også sætte fokus på, hvordan man som kommune skaber gode bevægelsesoplevelser for alle børn og unge. Den vil desuden formentlig være med til at øge lysten til både bevægelse i skolen og i foreningslivet.

Bevægelse som element i fagfornyelsen

Når vi fremover skal have mere forenklede læreplaner for folkeskolens fag i stedet for læreplaner (Fælles Mål), anbefaler vi, at det besluttes, at bevægelse indgår som et tværgående didaktisk tema i de fremtidige fagplanerne. Det vil skabe en større systematik for arbejdet med at bruge bevægelse aktivt til at fremme trivsel og læring og give eleverne en mere varieret skoledag. Man kommer nemlig til at skabe det som et gennemgående element på tværs af fagene.

Tydelige ambitioner for idrætsfaget

Idrætsfaget er vigtigt for skolernes bevægelseskultur og for at prioritere elevfællesskaber. Idræt skal være et læringsfag med nok tid til at bevæge sig, lære at indgå i fællesskaber og udvikle sig. Det må ikke reduceres til et aktivitetsfag.

Dansk Skoleidræt mener, at man som minimum politisk bør opretholde det eksisterende timetal på alle klassetrin. Vi ser ikke et behov for at øge timetallet, men ser det dybt problematisk, hvis det reduceres. Det eksisterende timetal vil sikre, at eleverne fortsat har tilstrækkelig idrætsundervisning, hvilket ikke blot er med til at fremme fysisk aktivitet, men også udvikler elevernes sociale og kognitive færdigheder.

Derudover mener vi, at det nuværende vejledende timetal skal fastsættes til et minimumstimetal for alle skoler. At ændre timetallet fra at være vejledende til et minimumstimetal vil fastlægge en mere stringent forpligtelse til at tilbyde en vis mængde idrætsundervisning på tværs af alle skoler. Dette vil ikke blot sikre kontinuitet og kvalitet i idrætsundervisningen, men forhåbentligt også fungere som en form for beskyttelse mod eventuelle fremtidige nedskæringer eller ændringer.

Giv fortsat karakter i idræt

Det er vigtigt, at vi fortsat giver karakter i idrætsfaget. Det er et fag, hvor man bliver vurderet på ens kropslige og sociale færdigheder, hvilket er en vigtig del af den dannelse, man får i skolen. Der er ikke længere en afgangsprøve, men det skal ikke betyde, at man ikke længere fagligt vurderer elevens idrætsfaglige kompetencer og evner til at indgå i fællesskabet, hvor man som hold eller gruppe arbejder sammen. Det er vigtige færdigheder for alle elever i deres videre liv. Idrætsfaget er således mere end et aktivitetsfag, det er et læringsfag, som man skal have karakter i – og ideelt set også aflægge prøve i.

Afsæt ressourcer til understøttende bevægelsesinitiativer

Mange skoler arbejder godt og målrettet med mange gode indsatser for bevægelse. En stor del af skolerne finder hjælp, sparring og konkrete aktiviteter til alle skolens arenaer gennem Dansk Skoleidræt. Der findes derfor allerede en masse initiativer og materialer, der er let anvendelige, og som er med til at fremme bevægelsen på landets skoler. I den politiske videre behandling af bevægelse i skolen bør man forholde sig til, at den nuværende bevilling fra Undervisningsministeriet til Dansk Skoleidræts understøttende aktiviteter står til at udløbe med udgangen af 2024. Prioriteres denne understøttelse ikke i fremtiden vil det få store konsekvenser for mange skolers igangværende indsatser og aktiviteter.

Dansk Skoleidræt vil sætte skolen i endnu mere bevægelse

Dansk Skoleidræt mener, at skolen skal sættes endnu mere i bevægelse, og det skal ske i både den boglige undervisning og i idrætsfaget. Bevægelse er et fremragende didaktisk redskab, som kan fremme elevernes læring og trivsel, når det bruges korrekt og gøres anvendeligt for den enkelte skole og den enkelte lærer. Vi er også optaget af, at bevægelse i skolen skal skabe bevægelsesglæde og sunde vaner, som man kan tage med sig resten af livet. Bevægelse i undervisning er også særdeles veldokumenteret til at fremme elevernes faglige præstation i skolen, da man ofte husker det faglige stof bedre, når kroppen er i brug, og nærmest kan glemme, at man lærer, fordi en skoledag med bevægelse er varierende og motiverende.

Kultur for bevægelse kræver politisk opbakning

For at bevægelse skal blive en naturlig del af hverdagen på den enkelte skole, kræver det, at den enkelte skole arbejder med det lokalt og oparbejder en kultur for bevægelse. Det kræver dog også politisk opbakning og vilje til at ville arbejde med idræt og bevægelse på politisk niveau. Der skal sættes rammer og forventninger op, som skal leve ude på hver enkelt skole, som giver ejerskab ude lokalt på skolelederens kontor og i klasseværelserne. Det giver grobund for at bruge idræt og bevægelse didaktisk, hvilket igen gør, at eleverne lærer, mens de oplever glæden ved bevægelse.

Dansk Skoleidræts mærkesager skal fremme en varieret skoledag

Det handler altså for skolerne om at dyrke en bevægelseskultur, og med nedenstående mærkesager vil Dansk Skoleidræt medvirke til og arbejde for at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. Det er vores virke som organisation, og det er derfor, at vi også har klare og tydelige politiske mærkesager, som vi arbejder for. Det mener er til gavn for eleverne, lærerne og skolerne.

Dansk Skoleidræts mission

Dansk Skoleidræt vil fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag.