Arbejdet med at skabe fremtidens idrætsfag er kommet godt fra land

Idrætsfaget står foran en mindre revolution. Fagets indhold og opbygning skal tænkes forfra, og det indebærer blandt andet, at kommende fagplaner bliver noget mindre end de hidtidige.

Det er således en væsentlig del af den politiske aftale, der blev indgået i marts 2024 under titlen ”Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse”, at alle fag skal være nemmere at orientere sig i.
Lige inden jul afleverede den nedsatte ekspertgruppe for Fagfornyelsen deres anbefalinger til folkeskolens nye fagplaner. Det er en overordnet ramme, som i starten af 2025 er blevet drøftet af folkeskoleforligskredsen på Christiansborg. Det har resulteret i forskellige justeringer, og nu er der så en ramme, som de enkelte fagudvalg skal arbejde indenfor.

Fagudvalgene består af lærere og repræsentanter for fag- og vidensmiljøer, og medlemmerne er udpeget på baggrund af deres erfaring med og viden om faget og undervisningen i folkeskolen.
For idrætsfagets vedkommende tæller fagfornyelsesudvalget fire personer: Andreas Bolding Christensen, lektor, UCL (forperson), Henrik Taarsted Jørgensen, lektor, VIA University College, Malene Tønder, lærer, Tallerupskolen samt Kirstine Brøndgaard, lærer, Skovshoved Skole.

Et kæmpe ansvar
Fagudvalget for idræt mødtes med lignende udvalg fra skolens øvrige fag, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) havde inviteret til stort kickoffmøde i oktober, og siden har udvalget haft flere møder, ligesom Andreas Bolding Christensen har haft møde med forpersoner for de øvrige fags fagudvalg.
Forpersonen fortæller, at arbejdet med at definere idrætsfaget er kommet godt fra land i fagfornyelsesudvalget for idræt, og et stort og spændende arbejde venter forude.

– Det er jo et kæmpe ansvar, der ligger på vores skuldre, og en opgave, vi har stor respekt for og glæder os over. Fagplanerne og deres format bliver markant anderledes fra de nuværende fælles mål. Den matrix – eller populært sagt bingoplade – som fælles mål er nu, bliver til noget helt andet. Der skal fortsat være fagformål som nu, men udformningen bliver anderledes – og det er bl.a. de overvejelser, vi har siddet med indtil nu. 14 færdigheds- og vidensområder skal koges ned til 3-6 indholdsområder. Opdraget er jo, at 90 % af målene skal fjernes. For idrætsfaget og alle andre fag er mange mål allerede vejledende i dag, så det får måske ikke den helt store betydning. Men når det er sagt, bliver det en overvældende reducering. Der bliver 1-2 mål pr. indholdsområde i de nye fagplaner. Det er i hvert fald det, der er lagt op til, og som skal behandles politisk, fortæller Andreas Bolding Christensen og fortsætter:

– Det er et megaspændende og interessant arbejde på så mange planer, og jeg går til opgaven med både ydmyghed og ærefrygt. Man får virkelig øjnene op for det store arbejde, der er lagt i at formulere de nuværende fælles mål – det er ikke noget, man bare lige gør. Der bliver konsekvenser af vores opgave på godt og ondt. Nogle idrætslærere vil synes godt om det, vi kommer frem til, og andre knap så godt. Det skal vi kunne stå på mål for, og på den måde er jeg også spændt, siger han.

Et afsøgende arbejde
Han forklarer, at processen indtil videre har været rammesat meget åbent fra STUK’s side. Det vil sige, at fagudvalget til en start har lagt vægt på at være undersøgende på faget og ikke at træffe nogle beslutninger.

Vi har haft nogle helt grundlæggende snakke om, hvad idrætsfaget egentlig er for en størrelse, hvad er dets karakter, og hvad er det vigtige. Det er sindssygt spændende, og i mine drøftelser med forpersonerne for de andre fagudvalg hører jeg helt andre måder at anskue et fag på. Det er også med til at give nogle andre begreber og en anden forståelse af, hvordan vi kan tale om et fag, fordi de måske har andre traditioner, end vi har. Hvor vi har talt meget indhold i faget, blev der i en anden gruppe talt om et mere overordnet fagsyn, fortæller Andreas Bolding Christensen.

– Vi har været afsøgende på faget og hinanden. Fx har vi drøftet, at idrætsfaget aktuelt er i en sårbar position, hvor det mister timer på overbygningen, prøven forsvinder efter sommerferien, og der er ikke krav til kompetencedækning i indskolingen. Det har fyldt i vores drøftelser, hvor vi har været gennem forskellige øvelser og tankeeksperimenter for at belyse området fra forskellige perspektiver og prøve at blive opmærksom på eventuelt blinde pletter, forklarer han.

Andreas Bolding Christensen ser gruppens sammensætning med både lærere og undervisere fra UC’erne som en stor fordel.

– Vores konstellation er berigende, for der kommer hele tiden forskellige perspektiver på banen – både den praktiske funderede og den vidensbaserede. Vi taler med hinanden med respekt for hinandens baggrunde. Ofte kredser dialogen om forholdet mellem på den ene side det ideelle og ambitiøse for faget, men på den anden side også med et vigtigt blik på det realistiske, og hvad det er for en virkelighed, idrætslærerne står i, siger han.

Ny fagplan skal være kort og let at læse
Alle fagudvalg har lige inden jul afleveret en opsummering af deres foreløbige drøftelser til STUK, og disse vil efter bearbejdning blive lagt ud på ministeriets hjemmeside. I fagudvalgets videre arbejde ser Andreas Bolding Christensen frem til at debattere idrætsfaget i den ramme af anbefalinger, som ekspertgruppen har leveret og som er blevet politisk behandlet.

– Jeg er positivt stemt over for anbefalingerne. Formatet virker umiddelbart godt. Der er bl.a. lagt op til, at vi skal lave billedlige beskrivelser af målene, så de bliver nemmere at sætte sig ind i for idrætslærerne – og målene skal være korte og præcise. I dag er faghæftet på 108 sider – det kan opleves både langt og tungt. Så forhåbentlig får vi skrevet noget nyt i et sprog, folk gider at læse. Fagplaner skal ikke bare lande i en skuffe. Den skal være let at orientere sig i – også når undervisningen buldrer derudad, siger han.

Gruppen har i sit inspirationsarbejde kigget tilbage på idrætsfagets fagformål siden 1976 og analyseret på udviklingen.

– Vi kan se, at fagets formål er udviklet konstant frem til det seneste, som suverænt er det længste. Vi har set på, hvilke interessante formuleringer, der står i de enkelte af slagsen. Fx gode ord, vi gerne vil bibeholde – og der er noget at hente. I 1976 var fagformålet på én sætning – det kan man da i det mindste huske. Og uden at vi kommer derned, så har vi noteret os, at vi skal lave et fagformål, man skal kunne huske. Vi har også set på det norske ”fagformål for kropsøvning”, som det hedder. De har lige været igennem en lignende fagfornyelsesproces i 10’erne, så der var også noget at lade sig inspirere af. Og så har vi orienteret os i folkeskolens formål, for det er også et klart politisk opdrag, at der skal være en større sammenhæng mellem fagenes formål og folkeskolens formål, siger han.

– Vi har bl.a. talt om, hvornår bindinger i en fagplan er gode, og hvornår de ikke er. Med de nye anbefalinger bliver det sådan, at alt i fagplanen bliver bindende. Det gode er, at det giver fælles sprog og retning, og det kan være med til at styrke fagets status og bidrage til faglig stolthed og sikre progression. Der skal bare ikke være for mange bindinger, siger Andreas Bolding Christensen, der også glæder sig til senere i processen at få involveret flere interessenter i arbejdet.

– Inddragelse er en central del af vores arbejde. Vi er fire supernørder i fagudvalget, men vi vil også gerne have den helt almindelige idrætslærers perspektiv med, som der jo er flest af. Ligesom elever, skoleledere, vidensmiljøer, idrætslærerforeninger, legeforskere, eksperter inden for særlige grene af idrætten, faglige foreninger og interesseorganisationer vil være relevante at få i tale, fortæller han.

Denne artikel har tidligere været bragt i Idræt i Skolen 1, 2025.