SFO’en som bevægelsesarena: Potentialet er stort

Da politikerne på Christiansborg i 2024 lavede en ny skoleaftale, som gjorde skoledagene kortere, betød det samtidig, at mange indskolingselever nu har fået længere tid i fritidstilbud som SFO’er og fritidshjem. Lange undervisningsdage er dermed i et vist omfang blevet erstattet af mere tid til leg og pædagogiske aktiviteter – og dermed også større muligheder for at sætte fokus på bevægelsesindsatser i regi af SFO’erne.

– Med længere tid i SFO bliver den arena ekstra vigtig for at arbejde med børnenes forudsætninger for at deltage i leg og bevægelse. Vi oplever flere SFO’er, hvor børnenes motorik er udfordret. Deres sprog for at lege er ikke udviklet og deres swiping fra den ene aktivitet til den anden giver ikke fordybelse, så det med at være i en leg i længere tid skal trænes. Nutidens børn har ikke lige forudsætninger for at deltage i kropslige og fysiske aktiviteter, og tiden i SFO er derfor en oplagt arena for at guide og understøtte udviklingen af den del, siger Malene Schat-Eppers, der er projektleder i Dansk Skoleidræt for indsatsen Børn i Bevægelse, som har fokus på at understøtte SFO og fritidshjems arbejde med leg og bevægelse.

Kroppen husker kropslige oplevelser
Grethe Sandholm er lektor på VIA University College og ekspert i leg, bevægelse og pædagogisk idræt. Hun ser den ekstra SFO-tid som en kærkommen lejlighed til at skabe mere systematik i arbejdet med leg og bevægelse.

– Tid er en faktor. Det betyder, at man kan opleve lidt mere rytme, få skabt flere traditioner og arbejde mere i dybden. Ofte skal pædagogerne være lynhurtigt på, fordi børnene måske kun er i SFO i halvanden time. Med mere tid i SFO bliver det nemmere at arbejde med aktiviteter, som bliver iboende hos børnene – altså det med, at kroppen husker de kropslige oplevelser. På den måde bliver SFO en arena med mulighed for at sætte fokus på, hvordan den bevægende pædagogik kan begynde at se ud over tid. Så man fx kan lave en uge- og en årsplan med nogle nedslag, og på den måde følge med i, hvordan børnene rykker sig. Planer for, hvad børnene skal have ud af det. Der er en diskussion om fritidspædagogikken – skal børnene ikke bare komme og gøre det, de har lyst til, uden den slags strukturer? Nej, for hvordan skal børn vide, hvad de har lyst til, hvis de ikke har prøvet noget i den her arena, spørger Grethe Sandholm og supplerer:

– At prioritere bevægelse, ved vi, betyder rigtig meget for kreativiteten, for fantasien, og for at børnene lærer at se muligheder frem for begrænsninger.

Bevægelse kan styrke børns sociale fællesskaber
Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) er den faglige organisation for pædagoger i Danmark. Her er man også opmærksom på potentialet for den ekstra SFO-tid.

– SFO-tiden er børns fritid, men også en vigtig arena for fællesskaber og dannelse. Med bedre rammer kan pædagoger bruge bevægelse til at styrke børns sociale fællesskaber og forebygge mistrivsel, ufrivilligt skolefravær og eksklusion. Bevægelse er sjovt, skaber smil og grin – og giver børn lyst til at være sammen, siger Lars Søgaard, medlem af BUPL’s forretningsudvalg og fortsætter:

– Tiden i SFO er børnenes tid. Som pædagoger planlægger vi aktiviteter, men vi skal også kunne gribe den spontane dansefest eller en stikboldkamp. Bevægelse skal ikke ske bare for bevægelsens skyld – den skal understøtte børns trivsel, glæde og fællesskaber. Og her kan SFO’en noget helt unikt.

Individuelle hensyn
Med den ekstra SFO-tid fremadrettet ser Grethe Sandberg også endnu større potentialer for at tage individuelle pædagogiske hensyn for det enkelte barn i arbejdet med krop og bevægelse.

– Hvert barn er unikt, og den kropslige tilgang kan være mange ting. Man kan starte med at sige, at så længe børn er i det rum, hvor aktiviteten foregår, så er de også med. Men så gælder det over tid om at få ”fuldt medlemskab” i aktiviteten. Arbejde med den indre motivation hos børnene. Der er et begreb, der hedder ”pædagogisk bagdør”, som mange bruger, hvor børnene oplever, at personalet giver mulighed for nuanceforskelle i deltagelsen. Og at det er ok – der er ikke én måde at gøre det på, siger hun og supplerer:

– Jeg har været ude i felten i mange år, og jeg ser rigtig mange dygtige pædagoger. Jeg håber, at nu, hvor de får mere tid, så får de ro til at sætte fokus på, hvad de kan fordybe sig i. Der er kroppen et grundlæggende vilkår.