Sikkerhed ved friluftsliv

Friluftsliv i idrætsundervisningen kan foregå som ture, lejrliv, klatring og aktiviteter på land og vand. Aktiviteterne giver eleverne mulighed for at arbejde med ansvarlighed, tolerance og samarbejde, men kræver også grundig planlægning, klare aftaler og opmærksomhed på sikkerhed.

Friluftsliv foregår ofte udenfor og væk fra skolens område. Derfor skal læreren vurdere både egne og elevernes forudsætninger og overveje, hvilke aktiviteter der kan gennemføres forsvarligt.

Der findes ingen lovformelige krav til uddannelse inden for friluftsliv. Der er dog klare anbefalinger, som knytter sig til de forskellige aktiviteter.

Læreren har ansvar for undervisningstilsynet og for, at eleverne færdes i naturen i overensstemmelse med reglerne.

Ved aktiviteter på vand gælder der særlige regler. Søfartsstyrelsen kræver, at skoler og institutioner udarbejder en sikkerhedsinstruks, før de gennemfører aktiviteter på vandet. Skoler og institutioner skal desuden være dækket af en særlig ansvarsforsikring, hvis de selv arrangerer aktiviteter på vand.

Hvis skolen gennemfører en aktivitet på vand i samarbejde med en idrætsforening, fx en sejlklub, roklub eller kajakklub, kan klubben stille materiel og instruktør til rådighed. Sådanne klubber er dækket af Idrættens Forsikringer, også ved aktiviteter for ikke-medlemmer som skoleelever.

---

Det bærende princip ved friluftsaktiviteter er “tur efter evne”.

Det betyder, at turlederen, som i mange tilfælde er læreren, skal kunne vurdere både egne og elevernes forudsætninger og kompetencer, før aktiviteten sættes i gang.

Det er vigtigt at kende eleverne på forhånd. Det skal sikre, at læreren kan håndtere undervisningen på betryggende vis, og at eleverne får udfordringer på et passende niveau i et trygt miljø.

Alle, der har ansvar for andre, skal overveje:

• hvad der kan gå galt
• hvordan uheld kan forebygges
• hvad der skal gøres, hvis uheldet sker

Læreren bør have en uddannelse, der knytter sig til friluftsaktiviteten, eller på anden måde have tilegnet sig relevante kompetencer. Hvis aktiviteten ligger uden for lærerens kompetenceområde, bør der engageres veluddannede personer.

---

Som lærer skal du overveje, hvordan der skabes og fastholdes overblik under hele forløbet.

Når gruppen bevæger sig, skal det vurderes, om der skal være en lærer foran og en lærer bagved gruppen, eller om gruppen kan overskues på anden vis.

Gruppen kan ikke bevæge sig hurtigere end den langsomste i gruppen. Derfor bør der laves tydelige aftaler om, hvordan turen eller aktiviteten foregår.

Det bør aftales:

• hvordan gruppen følges ad
• hvornår der stoppes
• hvor og hvornår gruppen venter på hinanden
• hvilke signaler der bruges til kommunikation
• hvem der har mobiltelefon med
• hvor ofte der holdes pause
• hvordan mad og drikke håndteres
• om der er ryge-, alkohol- eller mobilpolitik

Hvor det er muligt, bør eleverne inddrages i planlægning og beslutninger. Det kan øge deres ansvarsfølelse.

Hvis der er vandområder eller andre faremomenter til stede, bør eleverne altid færdes mindst to og to, gerne tre og tre. Så kan én blive hos en tilskadekommen, mens en anden henter hjælp.

Der bør altid medbringes førstehjælpsudstyr ved friluftsaktiviteter. Det kan også anbefales, at deltagerne gennemgår et førstehjælpskursus eller dele af et kursus før aktiviteten.

Læreren bør desuden tjekke, om der er elever, der bruger særlig medicin, fx mod epilepsi.

---

Friluftsaktiviteter på land kan kræve særlige tilladelser. Det gælder fx aktiviteter som orienteringsløb, træklatring og overnatning.

Det er vigtigt at undersøge reglerne for færdsel i naturen, herunder regler for strande, skove, udyrkede arealer, klitfredede arealer, veje og stier.

Før aktiviteter på land bør læreren blandt andet:

• øve cykling og færdselsregler
• aftale start, stop, venteprocedurer og signaler
• tjekke materiel før tur
• tale om, hvor meget vægt eleverne bør bære på ryggen
• gennemgå kortaflæsning og eventuelt simpel kompas- eller GPS-brug
• aftale, hvad man gør ved uheld
• lave en klar aftale om, at ingen efterlades alene
• involvere og ansvarliggøre gruppen i forhold til ruter, afstande og stoppesteder

Hver gruppe bør have kort over området, mindst én mobiltelefon, mad og drikke samt en førstehjælpskasse.

Ved cykelture bør der også tænkes på pumpe, lappegrej, værktøj, cykelhjelme, cykellygter, vand og energisnacks.

---

Når sikkerheden skal tænkes ind i friluftsliv, er mottoet:

Mæt, tør og varm.

Elever og lærere skal have det nødvendige udstyr med, så gruppen kan håndtere vejr, pauser, overnatning, madlavning og uheld.

Personligt udstyr kan blandt andet være:

• telt eller bivuakovertræk
• sovepose og liggeunderlag
• siddeunderlag
• pandelampe eller lommelygte
• drikkedunk og eventuelt termokande
• vand
• kompas eller GPS
• kort over området
• opladet mobiltelefon og eventuelt powerbank
• regntøj
• støvler eller gummistøvler
• varm sweater
• jakke
• hue, halstørklæde og vanter
• ekstra tøj til at skifte til

Det er vigtigt at være opmærksom på tøjvalg. Uld holder på kropsvarmen, selvom det bliver vådt. Bomuld gør ikke.

Fælles udstyr kan blandt andet være:

• eventuelt brænder med sprit, gas eller benzin
• økse, sav og skovl
• sisal eller hampesnor
• gaffatape
• dunke til vand
• kogegrej
• opvaskegrej
• biologisk nedbrydeligt opvaskemiddel
• brænde, tændstikker og bålhandske

Førstehjælpskassen kan blandt andet indeholde:

• plaster og vabelplaster
• smertestillende medicin
• pincet til fjernelse af skovflåter
• renseservietter eller rensemiddel
• ispose
• sportstape
• elastikbind og gazebind
• saks
• middel mod diarré
• middel mod insektbid
• eventuelt tæppe til forfrosne personer

Alle skal vide, hvor førstehjælpsudstyret er.

Førstehjælpskursus anbefales at blive fornyet hvert andet år. Der kan dog være lokale og skærpede krav.

---

Naturstyrelsen har lejrpladser for grupper, som er åbne for organiseret friluftsliv, herunder skoler og institutioner.

Lejrpladserne har som regel en eller flere bålpladser, og ofte er der adgang til drikkevand i nærheden. Nogle steder findes der også shelters.

Brug de etablerede ildsteder. Hvis der etableres en bålplads, skal tørven graves op og lægges pænt på plads igen efter brug. Affald, der ikke er brændt, skal med hjem, og pladsen skal efterlades pæn og indbydende.

Ved stærk tørke og risiko for skovbrand kan brug af åben ild forbydes. Det skal altid respekteres.

Det er også en god idé at aftale, hvor langt eleverne må bevæge sig væk fra lejrpladsen.

Husk at tjekke for skovflåter efter hver dag i skoven.

Ved brug af økse anbefales det, at:

• øksen kan bruges som kile ved kløvning
• der altid er en leder med, når øksen er i brug
• øksesvingeren har ansvaret
• der afmærkes et område til huggepladsen
• der ikke er andre, som kan rammes, hvis noget smutter
• øksehovedet jævnligt tjekkes
• der bruges fast underlag, fx huggeblok
• der hugges med spredte ben og mellem benene

Ved brug af kniv anbefales det, at:

• reglerne for knivbladets længde overholdes
• der altid er en leder i nærheden, når snitteknive eller dolke er i brug
• snitteretningen er væk fra kroppen

Ved brug af bål anbefales det, at:

• optænding foregår på en sikker måde
• telte slås op i god afstand fra bålpladsen
• der altid er en udvalgt bålvagt
• der ikke løbes eller leges ved bålet
• der altid er vand eller ildslukker ved bålet

---

Som turleder har man ansvar for elevernes kostindtagelse, så alle kan gennemføre friluftsturen.

Mad og energi er en vigtig sikkerhedsfaktor. Energi- og madunderskud kan være både psykisk og fysisk uhensigtsmæssigt.

• Husk nok mad.
• Planlæg mange små mellemmåltider.
• Husk væske før, under og efter hård aktivitet.
• Tag hensyn til gruppen, når maden planlægges.
• Overvej om der kan findes brænde på stedet, eller om det skal medbringes.
• Overvej madvarernes holdbarhed.
• Hold mad og drikke køligt, hvis det er nødvendigt.
• Brug mindst to skærebrætter, så kød og grønt holdes adskilt.
• Skold gerne køkkengrej.
• Efterlad lejrpladsen, som I fandt den.

---

Ved cykling og vandring skal der tages trafikale hensyn, og gruppeledelse er vigtig.

Cykling og vandring kan indebære, at en større gruppe eller klasse opdeles i mindre grupper. Det kan fx være ved orienteringsløb eller ved ture over længere afstande.

Hvis eleverne skal færdes på egen hånd, er det vigtigt at få tilladelse fra forældre og ledelse.

---

Ved klatring bør der stilles krav til underviserens egne færdigheder og indsigt i faremomenter som vind, regn, kulde og materiel.

Klatreinstruktøren bør være uddannet inden for den klatregenre, som aktiviteten omfatter, fx træklatring, vægklatring eller klippeklatring.

Arrangementer i danske skove eller på klippe på Bornholm, som kræver særligt udstyr, kræver tilladelse. Det gælder fx træklatring og klippeklatring.

Ved træklatring kan der være krav om, at:

• en uddannet instruktør har ansvaret
• klatringen gennemføres forsvarligt
• udstyret er UIAA- eller CE-godkendt
• der er tegnet forsikring, som dækker eventuelle uheld

Ved vægklatring skal der søges tilladelse hos den instans, der er ansvarlig for klatrevæggen.

Ved klatreture kan det være relevant at medbringe:

• klatretilladelse
• godkendt klatreudstyr
• hjelme
• presenning til udstyr
• siddeunderlag til ventende elever
• grensav
• kikkert
• myggebalsam

Institutioner, foreninger og andre, der organiserer træklatring, har normalt en ansvarsforsikring. Hvis man vil være på den sikre side, anbefales det at tale med forsikringsselskabet om, hvad forsikringen dækker og under hvilke forudsætninger.

---

Vandaktiviteter kan være oplagte i undervisningen, men de rummer også mange risici.

Vejr, vind og vandstrømme kan skifte hurtigt og uforudset. Derfor er det vigtigt at kunne beherske teknikker og færdigheder i forskellige typer vejr og farvand.

Gode sikkerhedsrutiner og redningsteknikker kan være med til at holde panik på afstand, hvis der opstår uventede situationer.

Skoler og institutioner skal udarbejde en særlig sikkerhedsinstruks og sikre sig, at der er tegnet en særlig ansvarsforsikring, før de gennemfører aktiviteter på vand.

En god tommelfingerregel er, at man ikke bør bevæge sig ud i farvande, man ikke er parat til at acceptere en badetur i.

Alle skal bære svømme- eller redningsvest. Det gælder også turledere og instruktører.

Grundreglerne er:

• Tag ikke ud alene, hvis du ikke kan redde dig selv under de forhold, du færdes i.
• Kend dine begrænsninger, og hold dig inden for dem.
• Vær opmærksom på farer i området.
• Sørg for, at udstyret passer til niveau og omgivelser.
• Kend til relevante sikkerhedsfoldere.
• Respektér natur- og miljølovgivning.
• Vis hensyn til natur og miljø.
• Kend regler for færdsel på hav, søer og åer.

---

Kanoture i undervisningen bør af sikkerhedsmæssige grunde fravælges uden for udlejningssæsonen, oktober til maj, hvor vandtemperaturen ofte er lav.

Der bør stilles krav til underviserens egne færdigheder og indsigt i faremomenter som vind, vand og kulde.

Det anbefales på det kraftigste, at turlederen er instruktøruddannet.

Før kanoturen bør læreren blandt andet:

• tjekke, at alle har en svømme- eller redningsvest, der passer
• kende elevernes svømmeevner
• øve basisfærdigheder og redningsmanøvrer
• aftale start, stop, venteprocedurer og signaler
• aftale hvilken kano der ligger forrest
• aftale, hvad man gør ved uheld
• tjekke materiel før tur
• få en vejrudsigt
• have kort over området

Læreren skal også overveje, hvordan gruppen holdes samlet, og hvordan der skabes overblik under hele forløbet.

Ved kajak bør der også stilles krav til underviserens egne færdigheder og indsigt i faremomenter som vind, vand og kulde.

Det anbefales på det kraftigste, at turlederen er instruktøruddannet.

Før kajakturen bør læreren blandt andet:

• kende elevernes svømmeevner
• tjekke, at alle har en svømme- eller redningsvest, der passer
• øve entring og udstigning
• øve padleteknikker, selvredning og makkerredning
• tjekke materiel før tur
• øve pakning af kajak
• aftale start, stop, venteprocedurer og signaler
• parre kajakkerne to og to
• aftale, hvad man gør ved uheld
• få en vejrudsigt
• planlægge ruten og undersøge farvandet
• skaffe søkort over området

Søfartsstyrelsen kræver, at skoler og institutioner udarbejder en sikkerhedsinstruks. Ingen må tage på vandet, uden at instruksen er lavet.

Sejlads bør af sikkerhedsmæssige grunde kun foregå, når vandtemperaturen er over 12 grader. Det er cirka fra starten af maj til starten af oktober.

Der bør stilles store krav til lærerens egne færdigheder. Som minimum anbefales duelighedsprøve og lang erfaring med sejlbåde som skipper.

Søfartsstyrelsen understreger, at sejlads kun må foregå, hvis undervisningen har henblik på en senere duelighedsprøve eller dele af den. Man må altså ikke tage en gruppe elever med ud at sejle med det ene formål at give dem en oplevelse.

Undervisningen bør foregå i en fjord eller andet beskyttet farvand. Den mest sikre metode er, at læreren er ombord med eleverne.

Ved sejlads skal der foreligge skriftlig tilladelse fra forældrene for elever under 18 år. Tilladelsen bør gemmes på skolen.

Alle elever skal have godkendt kravevest på uden undtagelse.

Det anbefales, at mindst to både følges ad, og at der sejles kystnært, maksimalt 1000 meter fra land og helst i beskyttede områder.

Tjek vejrudsigten umiddelbart før sejladsen, og undgå mere end 10 m/s.

---

• Fælles Mål for idræt
• Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen
• Naturstyrelsen
• Søfartsstyrelsen: Skole- og institutionssejlads
• Idrættens Forsikringer
• Skovforeningen
• Naturstyrelsen: Åben ild i naturen
• Politiet: Blankvåben
• Klatresamrådet
• Dansk Kano og Kajak Forbund
• Kanosamrådet
• Søsportens Sikkerhedsråd
• Retsinformation: Tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden

En særlig tak til Line Wedell Pape (lektor ved Københavns Professionshøjskole samt adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol) samt Kim Bünger (lærer og mangeårig censor ved Søfartsstyrelsen) for hjælp med tilblivelsen af Idrætslæreren – arbejdsmiljø og sikkerhed tilbage i 2014.