Forside/Aktivitetsdatabase/Samtalecirkel

Aktivitet

Samtalecirkel

Aktivitetsinformation

Klassetrin

2. – 3.4. – 5.6. – 7.8. – 9.

Bevægelse i fag

BevægelseskløverenFordybelseOpsamlingDanskSprogfag

Tid

1 – 10 min.10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Samtalecirkel

Formålet er, at eleverne kan reflektere over et emne, understøttet af nærhed ansigt til ansigt i dialogen.

  1. Eleverne stiller sig op i to kredse, så de står parvis over for hinanden. Dvs. at eleverne i inderkredsen står med ansigtet vendt ud af cirklen, og eleverne i yderkredsen kigger ind mod kredsens midte. Kan tegnes eller markeres for tydeligheden.
  2. Eleverne står over for hinanden to og to og diskuterer i den tildelte tid.
  3. Når tiden er gået, takker partnerne for snakken, og yderkredsen rykker en person mod højre. Læreren stiller det samme spørgsmål eller et nyt, og eleverne diskuterer med deres nye partnere.
  4. Eleverne skal opfordres til at være gode lyttere, og en opgave kan også handle om, at de skal genfortælle det, de har hørt fra deres første samtalepartner til den næste, der rykker hen og står over for en.

Aktiviteten kan bruges både ifm. evaluering og perspektivering, da den skaber nærhed og intensitet i dialogen mellem elever. Muligheden for at gestikulere og udtrykke sig bliver bedre, når man står face to face i kredsen. Den bruges efter arbejdet med et fagligt stof, hvor læreren stiller en opgave og tildeler tid.

Eksempler

  • I skal fortælle hinanden hvad I mener om den måde xxx blev behandlet på…
  • I skal fortælle hinanden om lignende ting i jeres eget liv. Har I oplevet at føle jer overset….hvordan var det?

I evalueringsøjemed kan spørgsmålene også have karakter af mere lukkede besvarelser, som eleverne i en fælles samtale når frem til, fx:

  • Hvad er er de vigtigste kendetegn ved eventyr-genren?

Aktiviteten er udviklet i samarbejde med Active Active School v/ Københavns Professionshøjskole og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning