Forside/Aktivitetsdatabase/Tour de France

Aktivitet

Tour de France

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.4. – 5.6. – 7.8. – 9.

Øvrig skoletid

BevægelsesbåndPULS 6.-9.SFO

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Tour de France

Formålet er, at eleverne får pulsen op udendørs og gør sig erfaringer med, hvordan naturen kan inspirere til bevægelse.

Tour de France laves på en stafetbane med løb frem og tilbage, hvor nærmiljøets udeelementer skal forceres undervejs fx en bakke, en bænk, en sten, en træstamme m.m. Eleverne inddeles i grupper med 4 til 6 i hver gruppe. Én udvælges til holdkaptajn, de andre er hjælperyttere.

Det handler nu om for holdene at gennemføre alle etaperne som et hold, hvor hjælperytternes fornemmeste opgave er at hjælpe holdkaptajnen. I kan evt. skifte kaptajn efter hver etape.

Eleverne er med i årets Tour De France og skal ud på fem forskellige etaper.
Etaperne er:

  • Hold-etapen
    Eleverne skal løbe på en række, hvor de har fat med begge hænder på skuldrene af eleven foran. Alle lukker øjnene, undtagen forreste elev, som viser vej. Der skiftes efter hver tur.
  • Sprinter-etapen
    Eleverne skal på skift sprinte over og tilbage, mens de resterende elever står henholdsvis i høj planke og bro (der skiftes øvelse efter hver løber). Efter endt sprint kravler eleven under planken/broen og sender bagerste mand afsted med et klap i hånden.
  • Bjerg-etapen
    Bjørnekravl på alle fire (hænder og tæer) over til den anden side og krabbegang hjem. Skift sker ved foot-five.
  • Enkelt start
    Alle fra holdet skal på skift løbe ned til keglen og tilbage igen, klappe den næste rytter i hænderne, som løber afsted. Der heppes højlydt på den rytter, som er afsted.
  • Champs-Élysées
    Sidste etape skal nydes og alle ryttere skal hyldes. Hvert hold får 10 min til at finde på en paradekørsel, som de skal vise til de andre hold. Fantasien kan få frit spil og holdene bestemmer selv om de vil lave et kramråb eller en ”formation”. Holdene sidder samlet i den ene ende af banen, mens de på skift viser deres paradekørsel. De skal starte i modsatte ende og gå/lunte/løbe på en linje med front mod publikum, så alle kan ses. Holdet viser nu deres parade. Der skal heppes og klappes af alle hold.

Materialer

  • Kegler

Denne leg er en del af projektet PULS

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning