Fra begejstring til handling: Når pædagoger selv går forrest i legen

“Jeg elskede det hele.”

Sådan beskriver Malene fra Høje Kolstrup SFO sin oplevelse af SPRÆL-festivalen, hvor hun sammen med sin kollega Jens deltog i en dag fyldt med leg, faglige oplæg og erfaringsudveksling.

Særligt oplægget fra Rasmus Alenkær gjorde indtryk. Men også muligheden for selv at prøve en lang række lege og dele erfaringer med pædagoger fra andre SFO’er var værdifuld. For Malene er det nemlig ikke nok at få fortalt, hvordan en leg fungerer. Hun vil helst mærke den på egen krop.

– Som pædagog lærer jeg bedst ved selv at afprøve tingene, så det fungerede utrolig godt for mig.

Og det varede ikke længe, før inspirationen blev omsat til handling.

Tilbage i Høje Kolstrup SFO har Malene og Jens allerede afprøvet mange af legene fra festivalen. Nogle med hele børnegruppen, andre i mindre fællesskaber. Samtidig har de særligt fokus på deres egen rolle i legen.

“Hvis vi vil skabe begejstring hos børnene, stiller det krav til vores egen deltagelse og engagement. Vi skal selv gå forrest, deltage aktivt og vise, at vi synes, det er sjovt.”

Det er en tilgang, der stemmer godt overens med erfaringerne fra Dansk Skoleidræts arbejde med Børn i bevægelse.

Her peger undersøgelser af praksis i SFO’er og fritidshjem på, at pædagogens rolle har betydning for, hvordan børn deltager i leg og bevægelse. Pædagoger har en stor indflydelse på at motivere børn til at prøve nye aktiviteter, hjælpe dem ind i fællesskaber og skabe tryghed for dem, der ikke selv tager initiativ. 

Det betyder ikke, at pædagogen altid skal styre eller deltage i legen. Nogle gange er der i højere grad behov for, at man sætter en aktivitet i gang, hvor børnene kan være selvkørende, og andre gange kan der være et behov for, at pædagogen leger med i legen. Det afgørende er, at pædagogens rolle vælges bevidst med blik for børnenes deltagelse.

Læs også: Hvilke roller træder pædagoger ind i – og hvornår?

I SFO’en er børnenes fritid og selvbestemmelse en vigtig del af den pædagogiske praksis. Børn skal have mulighed for at følge deres interesser og selv vælge, hvad de har lyst til. Men hvad sker der, når børnene altid vælger de samme lege med de samme kammerater?

En fodboldkamp kan være et stærkt fællesskab for de børn, der spiller med hver dag. Men andre børn kan have svært ved at finde en plads. Det samme kan ske i stikbold, hvor de boldstærke børn ofte dominerer, mens mindre boldstærke børn hurtigt bliver skudt ud. Nogle børn risikerer at opleve legen som utryg eller som en række nederlag frem for en god oplevelse med bevægelse.

Her opstår et centralt pædagogisk dilemma: Hvornår skal pædagogen respektere børnenes selvorganiserede leg, og hvornår er der behov for at blande sig?

Dansk Skoleidræts undersøgelse af leg og bevægelse i fritidstilbud peger på, at frihed ikke nødvendigvis giver alle børn lige muligheder for at deltage. Pædagogisk rammesætning kan derfor være med til at åbne fællesskaber, udfordre faste roller og give børn mulighed for at prøve aktiviteter, de måske ikke selv ville have valgt. Det kan handle om at ændre reglerne i en kendt leg, introducere en ny aktivitet eller hjælpe et barn ind i et eksisterende fællesskab.

Formålet er ikke at overtage børnenes fritid, men at skabe flere muligheder for, at børnene kan opleve glæden ved at bevæge sig sammen.

Læs også: Fra fri leg til fællesskab: Sådan skaber vi plads til alle i SFO’en

For Malene var mødet med pædagoger fra andre SFO’er også en vigtig del af SPRÆL-festivalen. Gennem samtaler, fælles lege og diskussioner af pædagogiske dilemmaer fik hun indblik i, hvordan andre griber hverdagens udfordringer an.

Netop erfaringsudveksling er en vigtig del af Børn i bevægelse-indsatsen. Både på SPRÆL-festivalen og i de lokale netværk i kommunerne får pædagogerne mulighed for at løfte blikket fra deres egen hverdag, dele erfaringer og inspirere hinanden. Her er der rum og tid til at tænke højt, udfordre vante måder at gøre tingene på og finde nye løsninger sammen. 

For Malene blev især arbejdet med pædagogiske dilemmaer en idé, der skulle med hjem til kollegerne.

– VI har besluttet, at vi tager et nyt dilemma op på hvert personalemøde, så vi løbende kan reflektere over vores pædagogiske praksis og lære af hinandens perspektiver.

På den måde bliver inspirationen fra mødet med andre pædagoger til en anledning til fælles faglig udvikling i SFO’en. Når personalet sammen drøfter, hvad de vil med leg og bevægelse, og hvordan de bedst understøtter børnenes deltagelse, bliver arbejdet et fælles pædagogisk anliggende.

I Høje Kolstrup SFO arbejder Malene og hendes kolleger også på at etablere en fast Børn i bevægelse-dag. Men selvom Malene og Jens har taget masser af inspiration med hjem fra SPRÆL, peger hun på en vigtig udfordring: Det kan være svært at skabe fælles udvikling, hvis kun enkelte medarbejdere får mulighed for at hente ny viden og inspiration. Hun ville derfor gerne have haft hele personalegruppen med på festivalen.

– Det er ikke altid nok, at kun to medarbejdere kommer tilbage fulde af begejstring og med masser af nye idéer.

For selvom den enkelte pædagogs engagement kan gøre en stor forskel, kræver varig bevægelseskultur, at hele personalegruppen arbejder i samme retning. Det handler ikke kun om at introducere nye lege, men også om at skabe et fælles fagligt fundament og en hverdag, hvor leg, bevægelse og inkluderende fællesskaber bliver prioriteret.

I Høje Kolstrup er arbejdet allerede godt i gang. Nye lege bliver afprøvet med børnene, pædagogernes aktive deltagelse er kommet i fokus, og de faglige dilemmaer har fået fast plads på personalemøderne.

På den måde er begejstringen fra SPRÆL blevet til konkrete initiativer, der kan være med til at give flere børn gode oplevelser med leg, bevægelse og fællesskab.