100 påskeæg i kurv
100 påskeæg i kurv
Formålet med legen er at øve præcisionskast, taktik, opmærksomhed og samarbejde.
Eleverne inddeles i grupper af fire og fire. Legen er en stafetleg, hvor det gælder om hurtigst at få 100 påskeæg (point) i kurven. Hver gruppe har en bane bestående af en kegle, som markerer, hvor der skal kastes fra, to ærteposer til at kaste med og tre på hinanden følgende hulahopringe, som placeres efter hinanden på gulvet (samme afstand for alle grupper). Eleverne skal nu på skift kaste efter hulahopringene. Hver elev kaster med begge ærteposer enten enkeltvis eller på en gang. Der gives point efter hvilke hulahopringe ærteposerne ender i.
Hulahopring 1 (den nærmeste) giver 2 point, den næste 4 point og den sidste 7 point.
Holdet der først når 100 point vinder.
Materialer
Hver gruppe skal have følgende:
- 1 kegle
- 2 ærteposer
- 3 hulahopringe
Variation og deltagelsesmuligheder
- Legen kan også laves på tid, hvor gruppen med flest point vinder
- Ærteposer kan udskiftes med sammenkrøllede papirkugler m.m.
- Hulahopringe kan udskiftes med spande, kurve, kasser m.m.