Adventskrans

Adventskrans
Formålet er, at eleverne lærer at stå forrest og bevæge sig til musik
- Eleverne inddeles i grupper på fire og fire og stiller sig i en adventskrans/ruder med næsen pegende i samme retning.
- Hver elev i adventskransen skal forestille sig at være et lys.
- Eleverne skal nu på skift tænde deres lys ved at finde på dansemoves, som de andre skal efterligne.
- Når den fremvisende elev løber tør for ideer, drejer eleven sig rundt til den næste elev/lys i adventskransen, som nu overtager roller og skal bestemme de næste dansemoves.
Materialer
- Julemusik, som kan afspilles, gerne i forskellige genrer.
Variation og deltagelsesmuligheder
- Sæt gerne forskellige genrer af julemusik på, så eleverne får så alsidig en oplevelse som muligt.
- Eleverne kan inden start få tid til at reflektere over et eller flere dansemoves, hvilket kan give lidt tryghed.
- Når alle lys er tændt (alle fire elever har lavet et dansemove), kan der tages en runde mere, hvor lysene slukkes efterhånden, som de har lavet et nyt dansemove.
Denne leg er en del af Dansk Skoleidræts Bevægelsesjulekalender 2025