Forside/Aktivitetsdatabase/Dramatisering

Dramatisering

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.4. – 5.6. – 7.8. – 9.

Bevægelse i fag

BevægelseskløverenFordybelseDanskHistorieKristendomskundskabSamfundsfagSprogfag

Tid

30+ min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Dramatisering

Formålet er, at eleverne skal udforske en tekst, historisk begivenhed og lignende ved at dramatisere for derigennem at forstå tekstens budskab.

At dramatisere en tekst er kropslig læring, som bl.a. kan hjælpe elevernes hukommelse og forståelse. Når I fx har læst en novelle i dansk, kan I vælge at dramatisere novellen. Ved at dramatisere en tekst, bliver eleverne øvet i at diskutere, vurdere og argumentere for, hvad de vigtigste budskaber er, og omsætte dem til et skuespil, hvor det skal være tydeligt for tilskuerne, hvad de mener med det, de siger og gør.

Gennem skuespil bearbejdes teksten, og eleverne får mulighed for at arbejde mere dybdegående med teksten. Når der laves en dramatisering, kommer alle i gruppen i spil, da alle har en aktiv rolle.

Vis dramatiseringerne/skuespillene foran hinanden i klassen.

Eksempler på, hvad der kan dramatiseres:

  • Dansk: Romaner, noveller, digte, talemåder/ordsprog.
  • Historie: Historiske begivenheder, tekster om historiske personer.
  • Samfundsfag: Politiske begivenheder, personer og kriser.
  • Sprogfag: Diverse tekster.
  • Religion/Kristendomskundskab: Religiøse tekster, religiøse begivenheder.

Variationer og deltagelsesmuligheder

  • For mere tryghed kan dramatiseringerne/skuespillene vises til hinanden i grupper.
  • Eleverne kan som en del af dramatiseringsarbejdet lave en bunke sedler med centrale elementer/personer fra teksten/begivenheden. Inden dramatiseringen trækker hver elev en seddel, og det er dermed sedlen, der bestemmer, hvem der spiller hvem/hvad.
  • Overvej, om der skal være mulighed for udklædning og brug af rekvisitter i dramatiseringen. For nogle elever kan det give tryghed, at de kan “gemme” sig bag en maske, et sværd eller en paryk, fremfor at stå frem som sig selv. Måske nogle elever er særligt gode til håndværk, så deres kompetencer kan bringes i spil her?

Inspiration

Denne aktivitet er en del af Bevægelseskløveren

Bevægelseskløveren er en simpel didaktisk model, der hjælper dig med at finde bevægelsesaktiviteter til den faglige undervisning, der understøtter dit formål. Bevægelseskløveren er inddelt i følgende tre kategorier:

Opstart

Bevægelsesaktiviteter, som tager udgangspunkt i elevenes erfaringsverden, sætter alt i spil og skaber plads til kreativitet og opfindsomhed.

Fordybelse

Bevægelsesaktiviteter, som kropsliggør det faglige stof og får eleverne til at anvende både ny og eksisterende viden i forskellige sammenhænge.

Opsamling

Bevægelsesaktiviteter med fokus på elevernes perspektiv, deres læring og feedback.

Søgning