Aktivitet
Fang avisen
Fang avisen
Formålet er at øge elevernes koncentration og opmærksomhed.
I par skal eleverne gå sammen om en avis-side, som krølles sammen til en kugle.
Elev 1 – den ene del af makkerparret – holder nu aviskuglen ud i strakt arm. Elev 2 stiller sig i position over for sin makker med armene tæt ind til kroppen og ned langs siden. Elev 1 slipper nu kuglen, og makkeren – elev 2 – skal forsøge at fange og gribe den, inden den rammer gulvet. Efter nogle forsøg byttes der, og man kan nu indbyrdes udfordre hinanden på afstanden ved at træde et skridt eller flere bagud.
Materialer
- En avis-side pr. par.