Fission 

Formålet er, at eleverne får en kropslig erfaring med kernespaltning og hvordan processen foregår og eskalerer, hvis den ikke kontrolleres. 

Alle elever får to ærteposer/små bolde el.lign. som de kan kaste med og som symboliserer neutroner.  

Hver elev er nu en Uran-235 kerne og skal bevæge sig rundt i et givent område ca. 20×20 meter. Fissionen starter med, at underviseren kaster en neutron på én af eleverne. Der må kun kastes underhåndskast i øvelsen.  

Eleven, som rammes, spaltes og udsender dermed tre nye neutroner, dem i hænderne plus den eleven rammes af, ved at kaste ”neutronerne” i forskellige retninger. Rammer en eller flere ”neutroner” en ny Uran-kerne spaltes denne på samme måde. Rammer ”neutronen” ikke nogen bliver den blot liggende, hvor den landende og der sker ingen spaltning. Aktiviteten forsætter indtil alle urankernerne er spaltet. 

Kan laves med færre “neutroner” pr. elev, hvis det ikke er muligt at fremskaffe så mange ærteposer/bolde. Afrund aktiviteten med en snak om, at der ikke udsendes to men tre neutroner ved en kernespaltning af Uran-235 og at Uran-235 spaltes til Krypton (Kr) og Barium (Ba).  

Refleksioner:

• Hvad er en kædereaktion? 

• Hvordan kan en kædereaktion kontrolleres? 

• Hvad er kritisk masse? 

• Hvordan vil kernekraftværker gerne lave denne fission? 

• Kasteredskaber til hver elev – forskellige typer af bolde, ærteposer eller lignende. 

• Prøv at gentage øvelsen og tag tid på, hvor lang tid det tager, før de fleste urankerner er spaltet. Gentag da øvelsen flere gange. Kombiner eventuelt med at området mindskes/forøges. Snak om, hvilken betydningen det har for kædereaktionen. Her kan bl.a. inddrages et fagbegreb som kritisk masse.  
• Få elevernes ideer til, hvordan kontrolstave kan implementeres i aktiviteten. F.eks. kan én-to elever være kontrolstave og må dermed blokere ”neutronerne”.