Forside/Aktivitetsdatabase/Forhindringsbaner – urskoven

Aktivitet

Forhindringsbaner – urskoven

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.4. – 5.

Øvrig skoletid

BevægelsesbåndPower 0.-3.FrikvarterSFO

Tid

1 – 10 min.10 – 20 min.20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Forhindringsbaner – urskoven

Formålet er, at eleverne opnår høj puls igennem aktiviteter på en forhindringsbane.

Forhindringsbaner handler om, at eleverne løber rundt på en bane med forskellige udfordringer og forhindringer. Det er vigtigt, at der på banen er god plads til flere elever på en gang, så der ikke opstår kø ved nogle af forhindringerne.

Der laves en bane som ligner urskoven. Brug gerne gymnastiksalen eller gynge-/klatrestativet på legepladsen. Lav banen sådan, at den opdeles i favorit-områder. Abernes favoritområder er ved tove/gynger, hvor man skal man svinge sig. Krokodiller og skildpadder holder til i et vådområde, hvor man skal springe gennem hulahopringe, der ligger med afstand.  Elefanterne er på vej mod vandløbet og skal ned over alle træstammerne (isoleringsrør der ligger helt tæt på hinanden). Alle de store kattedyr kan snige sig afsted og balancere på selv de smalleste stier (sjippetove).

Materialer

  • Hulahopringe.
  • Isoleringsrør eller skumstang/nudel til brug i svømmebassin.
  • Sjippetove.

Variation og deltagelsesmuligheder

  • Indlæg en pause, hvor I har mulighed for at snakke om banen med eleverne samt lave justeringer eller forbedringer, før turen igen går igennem urskoven.
  • Dyrene i urskoven følges ad, så lad eleverne holde hinanden i hånden rundt på banen eventuelt med en overtrækstrøje imellem sig.
  • Prøv en runde, hvor eleverne i par går rundt. Den ene har lukkede øjne og skal føres rundt af den anden.
  • Eleverne kan være sammen i par, hvor den ene løber, mens den anden holder pause.
  • Sæt jungle-musik på som stemningsgiver, hvis I har mulighed for det, fx ”Raggae instrumental”, som findes på YouTube i en version, der kan spille i 51 minutter uden stop.

Denne leg er en del af projektet Bevægelsesbånd med power.

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning