Funktioner i dobbeltcirkel
Funktioner i dobbeltcirkler
Formålet er, at eleverne repeterer det forløb, de lige har været igennem omhandlende funktioner.
- Klip arbejdsarket ud, så der er én “opgave” på hvert kort. Hver elev får/trækker ét kort.
- Eleverne fordeler sig i to cirkler, så de står parvis over for hinanden. Dvs. at eleverne i indercirklen kigger ud af cirklen, og eleverne i ydercirklen kigger ind i cirklen.
- Beslut på forhånd hvor lang tid hver runde skal tage, fx 2 min.
- Elev A læser sin opgave op for Elev B, som giver et svar på opgaven. Bagefter læser Elev B sin opgave op for Elev A. Nogle af opgaver kan godt indeholde mange informationer, og det kan derfor være nødvendigt at vise opgaven til makkeren. Den, der læser op, må gerne forsøge at hjælpe med at komme frem til et svar.
- Eleverne bytter kort, så de nu har en ny opgave.
- Når tiden er gået flytter eleverne i ydercirklen sig en plads til højre, mens eleverne i indercirklen bliver stående. På den måde får de en ny makker, og de har begge en ny opgave med.
- Tiden starter igen, og med den nye makker, skal eleverne løse de nye opgaver.
Materialer
Variation og deltagelsesmuligheder
- Eleverne kan have et stykke papir, som de kan bruge til at skrive udregninger på.
- Opgaverne har “faste” pladser, i stedet for at rykke med eleverne. Det kræver, at begge elever rykker en plads, når tiden er gået. Eleverne i ydercirklen rykker en plads til højre, mens indercirklen rykker en plads til venstre.
- Slå med en terning, og antallet af øjne afgør, hvor mange pladser, eleverne skal rykke.