Aktivitet
Fyld din plade
Fyld din plade
Formålet er, at eleverne skal kunne finde synonymer og antonymer, stave til dem og forstå deres betydning.
Eleverne går sammen to og to. Hvert par får udleveret en bankoplade med felter, hvor der på nogle af felterne står forskellige ord, som de skal ud og finde antonymer og synonymer til.
Antonymer og synonymer er gemt under kegler, som eleverne skal vippe for at se hvilket ord, der er gemt under dem. Hvis der er et antonym eller synonym til et af de ord, der er på bankopladen, skrives det på bankopladen ved siden af det pågældende ord.
Når alle ord er fundet, får man en ny plade.
Materialer
- Bankoplader.
- Kort med antonymer.
- Kegler.
- Blyanter.