Hastigheden på et nervesignal

Fortæl først eleverne om formålet med øvelsen, efter at begge forsøg er foretaget. 

Hele klassen stiller sig i en rundkreds og lægger fx højre hånd på sidemandens skulder. 

Trin 1 – prøve 

Læreren prikker en tilfældig elev på skulderen, som herefter klemmer med sin højre hånd på sidemandens skulder. Så snart klemmet mærkes, sendes klemmet videre til den næste, osv. Klemmet fortsættes hele vejen rundt. 

Trin 2 – forsøg 1 

Øvelsen gentages, men nu lukker alle eleverne deres øjne, så de ikke kan se, hvor signalet er, men koncentrerer sig 100 % om at mærke klemmet og sende det hurtigt videre. Læreren starter et stopur, samtidig med at denne giver en tilfældig elev et signal. Stopuret stoppes igen, når signalet er kommet hele vejen rundt. Tiden noteres. Vent med at fortælle eleverne, hvad tiden var.  

Trin 3 – forsøg 2 

Nu sætter eleverne sig ned på gulvet i rundkredsen og tager fat i sidemandens venstre ankel med deres højre hånd. Eleverne lukker øjnene, og der sættes et signal i gang ved en tilfældig elev, som sender signalet videre ved at klemme om anklen på sidemanden. Så snart signalet er tilbage ved den første elev, stoppes tiden. Tiden noteres.  

Trin 4 

Nu har I to tider, som kan sammenlignes. 

Spørgsmål til eleverne  

• Hvilken tid tror I, der var hurtigst – og hvorfor? Svaret bør være, at det er den tid, hvor de klemte på skulderen, fordi nervesignalet (elektrisk impuls) skal løbe en kortere distance fra skulderen op til hjernen og ud til hånden, som klemmer på sidemandens skulder. Distancen til anklen er længere.  
• Hvad er et nervesignal?  
• Hvordan kan man træne sin krop, så en muskel hurtigere aktiveres?  

Materialer: Et stopur.