Aktivitet
Hold afstand

Hold afstand
Formålet er, at eleverne skærper deres opmærksomhed, mens de er i konstant bevægelse.
Alle elever placerer sig i et afgrænset område, så der er mindst en meters afstand til den nærmeste elev. Når der gives signal, skal alle begynde at gå rundt uden at komme tættere på hinanden end én meter. Eleverne skal hele tiden være i bevægelse og må ikke stoppe op.
Eleverne sørger for at give hinanden plads, mens de forsøger at finde derhen, hvor der er luft.
Der må ikke laves lyde eller tales sammen under øvelsen.
Sæt evt. noget godt musik på.
Underviseren kan stoppe op undervejs, hvis eleverne ikke holder afstand og er i konstant bevægelse. Her kan du evt. inddrage eleverne, der kan give hinanden gode råd eller spørge dem, der glemt bevægelse eller afstand, hvad der skete.
Materialer
- Evt. kegler til at afgrænse område.
Variationer
- Man kan give dem forskellige måder at bevæge sig på hele tiden. Fx: baglæns, sidelæns, kravl, krabbegang, gadedrengehop osv.