Aktivitet
Kispus-blinkeleg
Kispus-blinkeleg
Formålet er at styrke elevernes koncentration og opmærksomhed samt skærpe de sociale kompetencer hos eleverne.
Med kroppen som redskab handler øvelsen i al sin ”enkelhed” om at kommunikere og bytte plads med hinanden. Klassen stiller sig i en cirkel eller rundkreds, så alle kan se alle. Afhængig af klassestørrelsen kan klassen også inddeles i to cirkler, så skiftene måske sker endnu hurtigere. Nu handler det om – uden at sige noget – at få lavet en ”aftale” med en anden elev i rundkredsen og bytte plads.
På sigt kan det tilføjes, at en person skal stå i midten og prøve at få sig en plads i cirklen, idet de andre bytter.
En aftale kan indgås på to forskellige måder:
- Man får øjenkontakt og blinker til en anden elev i rundkredsen. Herefter bytter man – de to elever – plads.
- Man laver en kropslig bevægelse eller aktivitet – f.eks. at hoppe. Når en anden person ”svarer” (hopper på samme måde og samtidig har øjenkontakt); ja, så bytter man plads.
Materialer
- Evt. overtræksvest.
Denne leg er en del af projektet Frittersport og er også god til Legepatruljen.