Forside/Aktivitetsdatabase/Læg flest skildpaddeæg

Aktivitet

Læg flest skildpaddeæg

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.

Styrk klassen

Trivsel og samarbejde

Øvrig skoletid

BevægelsesbåndFrikvarterSFO

Tid

10 – 20 min.20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Læg flest skildpaddeæg

Formålet er at understøtte trivsel og fællesskab hos eleverne via inkluderende aktiviteter, der giver anledning til snakke, smil, sammenhold, sved på panden og fælles oplevelser.

Materialer

  • 40-50 ærteposer
  • Kegler el.lign.
  • Overtræksveste til halvdelen af eleverne
  1. Marker et område på størrelse med en gymnastiksal (ca. 10 x 20 meter). I hver ende markeres et lille område, der er landjord, mens resten af området er vand. På hvert af de to stykker landjord fordeles 15-25 skildpadde æg (ærteposer).
  2. Inddel klassen i to hold og giv det ene hold skildpaddeskjold (overtræksveste) på. Alle elever er havskildpadder. Hvert hold får tildelt et stykke landjord, der er deres.
    Når havskildpadder skal lægge deres mange æg, kravler de op på land og graver dem ned i sandet.
  3. Sæt et ur på fx 7 minutter.
  4. Nu gælder det om for alle havskildpadder at bevæge sig gennem havet til modsatte landjord og erobre ét æg af gangen. For at kunne lægge dette æg, skal det bringes gennem havet og tilbage til egen landjord.
  5. Bliver en havskildpadde med æg fanget af en havskildpadde uden æg fra modsatte hold, afleveres ægget til modstanderen, som tager ægget med retur til egen landjord. Kun havskildpadder uden æg kan fange og erobre æg fra modstanderen.
  6. Det havskildpaddehold, som har flest havskildpaddeæg, når tiden er gået, har vundet.

Variation og deltagelsesmuligheder

  • Placer forskellige forhindringer i havet, og lad gerne eleverne hjælpe med dette.
  • Lav regler om, hvordan havskildpadderne skal fragte deres æg, fx på hovedet, håndryggen eller skulderen, for at sænke hastigheden. Hvis ægget tabes, skal det fragtes tilbage til der, hvor det blev taget fra.
  • Indsæt et hold af biologer, som indsamler tabte havskildpaddeæg. Hvis et æg tabes i vandet, lader havskildpadderne ægget ligge, og en biolog samler ægget op. De opsamlede æg fordeles ud på de to landjorde. Giv evt. biologerne en bestemt farve overtræksvest på, da disse ikke kan fanges af havskildpadderne.

Hvad er havskildpaddernes taktik? At fange så mange æg som muligt, at fange så mange modstanderhavskildpadder med æg som muligt, eller noget tredje?

Denne leg er god til Legepatruljen.

    Kurv (0)

    Din kurv er tom

    Subtotal
    0 kr.

    Søgning