Forside/Aktivitetsdatabase/Levende gangestykker

Levende gangestykker

Aktivitetsinformation

Klassetrin

2. – 3.4. – 5.

Bevægelse i fag

Matematik

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Levende gangestykker

Formålet er, at eleverne arbejder med gange på flere måder.

Eleverne inddeles, så de står to og to over for hinanden. Eleverne skal nu battle i sten-saks-papir, hvor de på NU skal vise hinanden x antal fingre. Eleverne skal herefter

  1. gange deres antal fingre med hinanden
  2. forme resultatet med deres kroppe
  3. til sidst skal resultatet vises i centicubes fx 5×5.

Når de er færdige, skal parrene søge ud i klasserummet og finde et andet par, som de bytter makker med. Selve byttet af makker sker ved, at eleverne, der viste det højeste antal fingre, går sammen, ligesom eleverne med laveste antal fingre går sammen.

Materialer

  • Centicubes

Variation og deltagelsesmuligheder

  • For at anvende alle tabellerne, kan eleverne vise fingrene på begge hænder, ligesom en hånd kan anvendes i de mindre klasser.
  • Det kan indføres, at eleverne ikke må vise samme tal med fingrene to gange i træk.
  • Udfordrer eleverne ikke hinanden nok, kan øvelsen laves med spillekort 1-10, hvor eleverne bytter kort med hinanden, inden de finder et nyt makkerpar. Enkelte kort kan også udelades, så eleverne øver udvalgte tabeller.

Søgning