Aktivitet
Omvendt jeopardy
Omvendt jeopardy
Formålet er, at eleverne træner en lang række emner inden for matematikken. Man kan arbejde med procentregning, geometriske figurer, måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum. Alt afpasses blot i de opgaver, der bliver stillet undervejs.
Lav tre forhindringsbaner med to startbaser og to hulahopringe (10 meter mellem) pr. bane. Læg 10 papirkugler i hver hulahopring.
Eleverne deles i hold med fire på hvert, opdelt i par. Parrene stiller sig ved siden af et modstanderpar ved startbaserne. Én elev er dommer/oplæser pr. bane og stiller fagrelevante spørgsmål, fx fra matematikbøger. Før hvert spørgsmål udfører deltagerne 10 øvelser (fx sprællemand).
Et par fra hvert hold svarer på spørgsmål. Ved korrekt svar løber parret gennem banen, henter en papirkugle fra modstanderens ring og transporterer den mellem hofterne til deres egen ring. Par må kun tage én papirkugle ad gangen.
Når modstanderholdet kan, starter de deres øvelser og besvarer et spørgsmål. Derefter løber de for at røre parret, der flytter en kugle. Bliver de rørt, lægges kuglen der, hvor de er, og de løber tilbage uden kuglen. Hvis de når ringen, kan de hente en ny kugle.
Legen fortsætter, indtil tiden er gået. Holdet med flest papirkugler i ringen vinder.
Materialer
- Spørgsmålskort m. matematikopgaver