Aktivitet

Oversæt 30

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Sprogfag

Primær formål og fokus

Diskussion og vurdering Forståelse og anvendelse

Klassetrin

6. – 7. 8. – 9.

Tid

10 – 20 min. 20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Del eleverne op i grupper af to til tre personer. Hver gruppe får en dansk-engelsk ordbog. Inden for et overskueligt område, som f.eks. skolegården, hænges de 30 kort op eller lægges ud. Brug sten eller kegler til at lægge over kortene, så de ikke blæser væk. Gruppen slår med terningen, som f.eks. viser fem. Gruppen skal nu finde opgave fem.

 

Gruppen må gerne dele sig og råbe et kodeord, eksempelvis “Kykliky”, når den rigtige post er fundet. Så samler gruppen sig ved den fundne opgave fem. Eleverne skal oversætte sætningen, og gruppen går samlet til en kontrollør for at afgive svaret. Kontrolløren kan være underviseren eller et par elever, der har en facitliste.

 

Er oversættelsen rigtig, slår gruppen igen med terningen og lægger det nye tal til de fem, f.eks. 5+3 = 8. Gruppen skal nu finde opgave otte, oversætte, afgive svar, slå med terningen, lægge de to tal sammen osv. Er oversættelsen forkert, går gruppen tilbage til opgaven og løser den igen.

 

Materialer

Arbejdsark med 30 kort med sætninger med synligt nummer (1-30) og facitliste med alle 30 sætninger oversat til korrekt engelsk.

Fem til seks terninger, ordbøger samt sten eller kegler.

Søgning