Präpositionsbefehl (Forholdsords-kommando)
Präpositionsbefehl (Forholdsords-kommando)
Formålet er, at eleverne træner forholdsord på tysk.
Vælg om eleverne skal bevæge sig rundt om en stol eller et bord. Hvis stolene ikke har fire ben (fx med hjul i stedet for) anbefales det, at bordene avendes. Forholdsordene, der passer til enten stol eller bord sættes op på whiteboard eller skrives på tavlen. Gennemgå evt. ordene med klassen først.
Eleverne inddeles i par og får hver en stol eller et bord. Det skal være muligt at placere sig under, over og rundt om stolen/bordet.
En af eleverne er kommandør, og skal stå, så han/hun kan se tavlen med forholdsord, mens den anden gerne må stå med ryggen til ordene. Kommandøren skal nu sige ét forholdsord ad gangen, som den anden elev skal udføre. Fx ”Unter dem Stuhl” – eleven placerer sig under stolen. Efter fem kommandoer skifter eleverne.
Materialer
Variation og deltagelsesmuligheder
- Gør aktiviteten sværere ved at lade kommandøren sige tre forholdsord, som den anden skal huske og udføre lige efter hinanden på deres stol/bord.