Aktivitet
Skulptur med ting

Skulptur med ting
Formålet er, at eleverne øver sig på at samarbejde, mens de er opmærksomme og koncentrerede.
- Inddel eleverne i grupper med ca. 6 i hver. Start aktiviteten ved skolens flagstang eller et andet kendt pejlemærke fra skolens område.
- Hver elev skal nu gå eller løbe mindst 100 skridt fra pejlemærket og finde en ting, som kan være hvad som helst. En sten, en gren, en blomst eller lignende.
- Når eleverne kommer tilbage, skal de i deres grupper bruge tingen til at lave en fælles skulptur, som skal symbolisere et eller andet med sommer/sommerferie. Til sidst præsenteres mesterværkerne for hinanden.