Sol-skygge-is-bil

Sol-skygge-is-bil
Formålet er, at eleverne får pulsen op og har det sjovt.
Sol-skygge-is-bil kan leges på forskellige områder fx skolens legeplads med de muligheder, der er i anvendelsen heraf. Legen leges alle sammen med alle. Underviseren eller en elev giver kommandoerne.
Eleverne skal reagere på kommandoerne og lave tilhørende bevægelser:
- Sol
Alle løber til den ene ende af området. Pyh, det er varmt! - Skygge
Nogle elever laver en parasol ved at stille sig i en rundkreds med armene inde i midten. De andre elever går ind i skyggen under parasollen. Husk skygge mellem kl. 12 og 15! - Is
Individuelt: Eleven lægger sig på ryggen og danner en isvaffel ved at pege fødder og hænder op mod himlen.
To og to: Eleverne stiller sig ansigt mod ansigt med tåspidserne mod hinanden, og danner en isvaffel ved at tage hinanden i hænderne og læne sig baglæns. Mums, det er lækkert! - Bil
Eleverne stiller sig på én lang række og den forreste kører rundt på legeområdet, mens de andre følger med. Hvor går ferien hen?
Materialer
- Kegler efter behov, fx til afgrænsning af område
Variationer og deltagelsesmuligheder
- Skift bil ud med fly, bus eller tog.
- Tag på teltferie: Individuelt: Eleven danner et telt ved at stille sig med spredte ben og armene samlet i en spids over hovedet. To og to: Eleverne danner et telt ved at stille sig ansigt til ansigt med hænderne og hovedet samlet, mens de går så langt tilbage med fødderne som muligt uden at miste balancen.
- En tur på standen: Eleverne lægger sig ned og svømmer. De bestemmer selv svømmeteknikken.
- Slappe af: Eleverne lægger sig ned og slapper af.