Aktivitet
Spark til dåse (Dåseskjul)

Spark til dåse (Dåseskjul)
Formålet er, at eleverne møder hinanden gennem leg og bevægelse.
- Stil en tom spand, dåse el.lign. på en åben plads.
- Vælg en af børnene, der skal være “dåsevagt”. Dåsevagten skal tælle til fx 100 med lukkede øjne, mens alle andre deltagere gemmer sig i området.
- Når dåsevagten er færdig med at tælle, skal vedkommende forsøge at finde de andre deltagere.
- Når dåsevagten får øje på en deltager, skal dåsevagten løbe hen til dåsen og råbe navnet på den deltager, der blev set; fx ”Alfred i dåsen”. Alfred skal så komme frem fra sit skjul og følges med dåsevagten rundt i sin leden efter de andre elever.
- Deltagerne skal forsøge at løbe hen til dåsen og sparke den væk, inden dåsevagten når at putte dem i dåsen. Hvis en deltager har held til at sparke dåsen væk, stopper legen, og dåsevagten er den igen.
- Hvis dåsevagten finder alle deltagerne, er det den første, der blev fundet, der er dåsevagt næste gang.
Materialer
- En dåse, spand, eller lignende
Variation og deltagelsesmuligheder
- Vinkeskjul (Vinkegemme) kan bruges som variation til denne aktivitet: Vinkeskjul
Denne leg er en del af projektet Frittersport og er også god til Legepatruljen