Aktivitet
Tekst-rally

Tekst-rally
Formålet er, at eleverne træner basal korrektur på sprog, grammatik, stavning og tegnsætning. Eleverne træner at registrere og korrigere egne og andres fejl i tekster.
- Eleverne deles i små grupper. Hver gruppe får to ens tekster med fejl i.
- Teksterne placeres med passende afstand, så eleverne kan løbe frem og tilbage mellem teksterne.
- De forskellige grupper finder hver især fejl i den tekst, der ligger ved dem. Når de har fundet en fejl, løber eleverne ind og slår med terningen og udfører derefter bevægelsen ned til den anden tekst og retter fejlen.
- Til sidst læser grupperne deres rettelser op, og de diskuteres på klassen.
Materialer
- Bevægelsesterning eller bevægelseskort
- To ens tekster med fejl (hent fx prøveeksempler fra FSK prøverne) eller sætninger med fejl