Aktivitet
Vejkode på ryg

Vejkode på ryg
Formålet er, at eleverne øver sig på at samarbejde og være opmærksomme ved brug af den taktile sans. Aktiviteten kræver koncentration.
- Eleverne går sammen to og to. Den ene kigger fremad, mens den anden tegner ”bevægelseskoder” på makkerens ryg.
- Prøv først med få koder på ryggen, for senere at lave flere koder, som skal huskes og gennemføres.
- Makkeren skal ud fra det, som mærkes på ryggen, gennemføre ruten. Eleverne må ikke tale sammen.
- Husk at bytte roller, så begge får lov til at prøve at gennemføre ”banen”.
- Find selv på flere koder, og byt også makker.
Variation
- Prøv at vende rundt på rækkefølgen, således at den ene gennemfører en bevægelsesrute, mens den anden nu oversætter bevægelserne til en tegning på ryggen.