Aktivitet
Verdensturné – Jorden rundt på 20 minutter

Verdensturné – Jorden rundt på 20 minutter
Formålet er, at eleverne kommer en tur rundt i verden på sommerferie, samtidig med at de er kreative.
Indskoling og mellemtrin
- Underviseren læser op, og eleverne følger med. Underviseren bestemmer selv, om eleverne skal flytte sig rundt, når de bevæger sig fra ét land til et andet.
- Måden de bevæger sig på kan enten bestemmes af underviseren eller af eleverne.
Historien:
- Vi skal på sommerferie hele verden rundt på 15 minutter!
- I hvert land er der en aktivitet, som er et kendetegn for landet. For at komme til et nyt land, skal I enten sejle (ro med én eller to årer), cykle (høje knæløftninger) eller flyve (løbe med armene ud til siden). I hvert land skal I lave aktiviteten i ca. 10 sekunder.
- Saml jer I en klump, så alle elever har ca. 1 meters afstand. I står lige i Danmark. I Danmark blæser det ofte, og derfor er der en masse vindmøller (armsving med begge arme).
- I skal videre rundt i verden, og næste land er Grønland. Hvordan kommer vi til Grønland? I Grønland lever der isbjørne (gå på hænder og tæer med numsen i vejret).
- Puh, det var koldt på Grønland – lad os skynde os videre! Vi tager et smut til Brasilien i Sydamerika. Hvordan kommer vi til Brasilien? I Brasilien er der en masse dans (lav jeres yndlings dansemoves!).
- Vi tager videre til Australien, hvor der lever kænguruer (hop højt rundt mellem hinanden).
- Fra Australien tager vi videre til Kina, hvor de er rigtig gode til tai chi (lav langsomme bevægelser, mens I holder en usynlig kugle mellem hænderne).
- I Kina går der gode forbindelser videre til Egypten, som er kendt for mumier (tag armene bøjet ud til siden og lav mumie-bevægelser).
- Vi tager videre sydpå, og rammer nu det varme Afrika. I Afrika er der et land, som hedder Kenya (sprint så hurtigt I kan hen til X).
- Fra Kenya og det varme syd, tager vi til Frankrig, sommer og Tour de France (ligge på ryggen og cykle hurtigt/nedad og langsomt/op ad bjergene).
- Fra Frankrig tager vi hjem til Danmark igen og siger tak til hinanden for en fantastisk god sommerferie.
Udskoling
- Eleverne går sammen to og to og bliver enige om et land, de kunne tænke sig at besøge. Sammen skal de lave en bevægelse, som passer til landets kendetegn/kultur/sport.
- Alle eleverne samles og tager verden rundt ved at grupperne præsenterer deres land og den valgte bevægelse. Sammen laver eleverne bevægelserne i ca. 10 sek.
- Til sidst kan I lave én lang verdensrundtur ved at sammensætte alle bevægelserne.