Forside/Bevægelse i skolen/Active Sister Schools

på tværs af landegrænser

Active Sister Schools

Active sister schools

Fællesskab på tværs af krig og kultur

Hvad er Active Sister Schools?

  • Active Sister Schools er et internationalt projekt, der løber fra oktober 2024 til og med oktober 2025 – eleverne er dog kun deltagende til juni 2025.
  • I projektet deltager 15 hold – hvert hold består i alt fra klasser fra hhv. Ukraine, Spanien, Danmark og Polen. Eleverne går i 2.-3. klasse.
  • Gennem otte månedlige udfordringer baseret på bevægelse og sjove aktiviteter i klasselokalet lærer eleverne om hinandens liv, kultur og sprog.
  • Projektet er skabt ud fra et ønske om at ville skabe et lysglimt og en positiv pause fra de svære omstændigheder, som børnene i Ukraine befinder sig i. 
  • Partnere i projektet er V4Sport, UkraineActive, Deporte para la Educación y la Salud og ISCA med støtte fra Erasmus+.

få besked

Vil din klasse være med?

Vi drømmer om at lave endnu en udgave af Active Sister Schools. Hvis din klasse kunne være interesseret i at være med, så skriv dig op på interesse-tilkendegivelsen. Så får du besked, hvos og når vi igen søger klasser.

Det siger tidligere deltagere

Camilla Aune Christensen fra Bredsten-Gadbjerg Skole, afd. Gadbjerg:

“Vi har fået rigtig meget ud af at være med i projektet. Vi har fået brugt vores krop, og så har vi faktisk også lært meget om både de andre lande og om Danmark.”

Pernille Ripp fra Dagmarskolen i Ringsted:

Vi har fået et bånd til nogle andre børn, og vi har fået øjnene for – ikke forskellighederne – men alle de områder, hvor vi er ens. Det har givet os en mulighed for at komme længere ind, end bøgerne tillader. Vi er med på sidelinjen og får lov at se, hvordan det er at være barn i det her land. Jeg kan høre på mine elever, at de kan lave forbindelser til, hvordan verden fungerer, fordi de lige pludselig har fået noget konkret viden at hægte det op på. Det er langt ud over flag og traditioner.”

Kristian Predic fra Tybjerg Privatskole har ligeledes fundet det givende:

“Vi har været meget glade for at være en del af projektet. Der er ikke så meget multikulturelt ude ved os, så det har vi fået mulighed for at udforske her, og eleverne har været meget ydmyge og nysgerrige i forhold til at lære nye kulturer at kende.”

Pernille Ripp fra Dagmarskolen i Ringsted:

“Børnene har lært meget om deres holdkammeraters lande – mad, dans, traditioner, sprog, skoledag osv. Men de vil vide mere. Der bliver sået nogle små frø af nysgerrighed, der gør, at de har mange flere vinduer åben til verden, end de havde før. Vi har fået et bånd til nogle andre børn, og at vi har fået øjnene for – ikke forskellighederne – men alle de områder, hvor vi er ens,”

Lærer Christian Hjort Frandsen fra Århus Friskole:

“Det har været fedt for mine elever at være med. De elskede at interagere med børnene fra de andre lande, og så har de også lært en masse nye ord på engelsk.”

Artikler om projektet

Partnere i projektet er Dansk Skoleidræt, V4Sport, UkraineActive, Deporte para la Educación y la Salud og ISCA.

Finansieret af Den Europæiske Union.

Synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, er udelukkende forfatterens/forfatternes og er ikke nøvendigvis udtryk for Den Europæiske Unions eller Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kulturs (EACEA) officielle holdning. Hverken den Europæiske Union eller EACEA kan holdes ansvarlig herfor.

    Kunne det være noget for din klasse at deltage, hvis der i fremtiden kommer endnu en udgave af Active Sister Schools?

    Udfyld oplysningerne herunder, så skriver vi til dig, når/hvis der kommer en ny version.

    Tak for din tilmelding!

    Kurv (0)

    Din kurv er tom

    Subtotal
    0 kr.

    Søgning